substantiv, fælleskøn[i-værk-sætter]-en, -e, -ne
iværksætter betyder person der starter sin egen virksomhed og selv bærer den økonomiske risiko ved den.
Betydninger
person der starter sin egen virksomhed og selv bærer den økonomiske risiko ved den
Bruges i erhvervsliv, medier og undervisning
Betegnelsen dækker den, der omsætter en idé til en virksomhed: finder kunderne, skaffer pengene, registrerer selskabet og står med regningen, hvis det ikke lykkes. Risikoen er det, der adskiller iværksætteren fra en ansat med samme opgaver. Ordet siger intet om branche eller størrelse — det bruges om håndværkeren med et enkeltmandsfirma såvel som om stifteren af en teknologivirksomhed med investorer i ryggen.
- Hun blev iværksætter, da hun sagde sit job op og åbnede sit eget bageri.
- Kommunen holder et kursus for nye iværksættere om moms og bogføring.
mere generelt: den der sætter en plan, en indsats eller en aktivitet i gang
Bruges i administrativt og juridisk sprog
Ordet er dannet af verbet iværksætte og bruges også uden for erhvervslivet om den, der tager initiativet til noget. Denne brug er langt sjældnere end den erhvervsmæssige og forekommer især i administrativt og juridisk sprog, hvor det er afgørende at kunne udpege, hvem der satte en handling i gang.
- Rapporten peger på kommunen som iværksætter af den omstridte indsats.
- Foreningen står som iværksætter af indsamlingen og hæfter for udgifterne.
Bøjning af iværksætter
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| iværksætter | ubestemt ental |
| iværksætteren | bestemt ental |
| iværksættere | ubestemt flertal |
| iværksætterne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- i-værk-sætter
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Modsætninger
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk afledning af verbet iværksætte
- Kendt fra
- kendt i erhvervsbetydningen fra 1900-tallet
Ordet er sat sammen af i, værk og sætte — at sætte noget i værk, altså få det til at ske. Konstruktionen svarer til tysk in Werk setzen. Endelsen -er gør verbet til en betegnelse for den, der udfører handlingen, på samme måde som i arbejder og udvikler. Den snævre erhvervsbetydning har fortrængt den brede, og i dag forstås ordet i almindeligt sprog næsten altid som en person med egen virksomhed.
iværksætter forklaret
Fra idé til registreret virksomhed
En virksomhed bliver til i Danmark ved registrering hos Erhvervsstyrelsen, hvor den får et CVR-nummer. Registreringen afgør, fra hvilken dato virksomheden kan udstede fakturaer, og hvornår pligterne over for Skattestyrelsen begynder. Momsregistrering hænger sammen med omsætningen, ikke med selve stiftelsen, og skal derfor vurderes for sig.
Valget af selskabsform er den anden tidlige beslutning. En enkeltmandsvirksomhed er hurtig og billig at oprette, men ejeren hæfter personligt for gælden. Et anpartsselskab kræver indskudt kapital og mere bogføring, til gengæld er hæftelsen som udgangspunkt begrænset til det indskudte. Skiftet fra den ene form til den anden er almindeligt, når omsætningen vokser.
Bogføring, årsregnskab og indberetning er de faste pligter, mange undervurderer. De koster tid hver måned uanset, hvor lille virksomheden er, og de er den hyppigste grund til, at en ny iværksætter køber sig til hjælp allerede det første år.
Iværksætter, selvstændig og entreprenør
De tre ord bruges ofte i flæng, men dækker ikke det samme. Selvstændig beskriver en ansættelsesform: man arbejder for egen regning frem for som lønmodtager. Iværksætter beskriver en fase — den, hvor virksomheden bygges op. En håndværker, der har haft samme firma i tredive år, er selvstændig, men vil sjældent kalde sig iværksætter.
Entreprenør bruges i økonomisk faglitteratur om den, der kombinerer ressourcer på en ny måde og bærer usikkerheden ved det. I daglig dansk betyder ordet dog oftest en virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen, og den dobbelttydighed er grunden til, at iværksætter har vundet frem som det almindelige ord.
De første år
Mange nye virksomheder lukker igen inden for de første leveår, og den hyppigste årsag er ikke en dårlig idé, men likviditet: der går for lang tid, fra en opgave udføres, til pengene står på kontoen. Derfor er betalingsbetingelser og rykkerrutiner blandt de første ting, en ny virksomhed bør have styr på.
Kundegrundlaget er den anden prøve. En idé, der virker oplagt for den, der har fået den, skal vise sig at være noget, nogen vil betale for. Mange tester derfor i det små ved siden af et lønnet job, før de springer ud i det, og den fremgangsmåde er blevet almindelig nok til at have sit eget navn på engelsk.
Ansætter man den første medarbejder, skifter rollen. Fra da af gælder reglerne om ansættelseskontrakt, ferie, forsikring og arbejdsmiljø, og virksomheden får pligter, der ikke findes, når man er alene.
Hjælp og rådgivning
Der findes et offentligt rådgivningssystem for nye virksomheder i form af de regionale erhvervshuse, som tilbyder vejledning uafhængigt af, om man har en idé eller allerede er i drift. Kommunerne har desuden ofte egne tilbud, og en del brancheforeninger holder kurser i det praktiske omkring opstart.
På finansieringssiden er det almindelige billede en blanding af opsparing, banklån og indtjening fra de første kunder. Ekstern kapital fra investorer fylder meget i mediernes dækning, men er relevant for en mindre del af de virksomheder, der starter hvert år.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om iværksætter
Hvad betyder iværksætter?
En iværksætter er en person, der starter sin egen virksomhed og selv bærer den økonomiske risiko. Ordet kommer af verbet iværksætte, altså at sætte noget i værk. Det bruges om alt fra enkeltmandsvirksomheder til nystiftede selskaber med investorer.
Hvad er forskellen på en iværksætter og en selvstændig?
Selvstændig beskriver, at man arbejder for egen regning i stedet for som lønmodtager. Iværksætter beskriver den fase, hvor virksomheden bygges op. Alle iværksættere er selvstændige, men en selvstændig med mange år bag sig kaldes sjældent iværksætter.
Hvad skal der til for at starte som iværksætter i Danmark?
Virksomheden registreres hos Erhvervsstyrelsen og får et CVR-nummer. Derefter skal selskabsform vælges, bogføringen sættes op, og momsforholdene afklares ud fra den forventede omsætning. Der kræves ingen særlig uddannelse eller tilladelse i de fleste brancher.
Hvordan bøjes iværksætter?
Iværksætter er fælleskøn og bøjes en iværksætter, iværksætteren, iværksættere, iværksætterne. Sammensætninger skrives i ét ord, for eksempel iværksættermiljø og iværksætterkursus.