substantiv, intetkøn[ar-bejds-mil-jø]-et, -er, -erne
arbejdsmiljø betyder de fysiske og psykiske forhold, som ansatte udfører deres arbejde under.
Betydninger
de fysiske og psykiske forhold, som ansatte udfører deres arbejde under
Bruges i lovgivning, fagbevægelse og personaleledelse
Begrebet dækker alt fra støj, kemi, tunge løft og indeklima til arbejdstempo, indflydelse på egne opgaver og tonen mellem kolleger. Opdelingen i et fysisk og et psykisk arbejdsmiljø er indarbejdet i både lovgivning og daglig tale, men de to hænger sammen: dårlig planlægning giver både stress og flere ulykker. Ansvaret for forholdene ligger hos arbejdsgiveren, uanset hvor arbejdet udføres.
- Værkstedet fik påbud, fordi udsugningen gav et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø.
- De to afdelinger har vidt forskellige arbejdsmiljøer, selv om de ligger i samme hus.
fagområdet og regelsættet, der handler om at forebygge skader og sygdom på arbejdspladsen
Bruges i faglig og administrativ sammenhæng
I denne betydning er ordet navnet på en disciplin med egen lovgivning, egne myndigheder og egne uddannelser. Det er den brug, der ligger i ord som arbejdsmiljøloven, arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøcertifikat. Feltet omfatter både de krav, virksomheden skal opfylde, og det systematiske arbejde med at finde risici, før de fører til skader.
- Hun læser videre og skal arbejde med arbejdsmiljø i byggebranchen.
- Kurset i arbejdsmiljø er obligatorisk for nyvalgte repræsentanter.
Bøjning af arbejdsmiljø
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| arbejdsmiljø | ubestemt ental |
| arbejdsmiljøet | bestemt ental |
| arbejdsmiljøer | ubestemt flertal |
| arbejdsmiljøerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- ar-bejds-mil-jø
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af arbejde og miljø
- Kendt fra
- udbredt fra 1970'erne med den første arbejdsmiljølov
Miljø er lånt fra fransk milieu, der betyder omgivelser og er dannet af mi, midt, og lieu, sted. Sammensætningen arbejdsmiljø vandt frem i dansk i 1970'erne, hvor den afløste ældre udtryk som arbejderbeskyttelse. Skiftet var ikke kun sprogligt: hvor det gamle ord pegede på beskyttelse mod farer, peger det nye på hele den sammenhæng, arbejdet foregår i, og åbnede dermed for at regne også psykiske forhold med.
arbejdsmiljø forklaret
Det fysiske og det psykiske
Det fysiske arbejdsmiljø handler om de påvirkninger, kroppen udsættes for: støj, vibrationer, træk, belysning, kemiske stoffer, tunge løft og gentagne bevægelser. Det er den ældste del af feltet og den, der er lettest at måle. Grænseværdier for støj og for kemiske stoffer i luften gør det muligt at afgøre med et instrument, om et forhold er i orden.
Det psykiske arbejdsmiljø dækker arbejdsmængde, tidspres, indflydelse på egne opgaver, forudsigelighed, støtte fra ledelse og kolleger samt krænkende handlinger som mobning og chikane. Her findes ingen grænseværdi, og forholdene vurderes i stedet ud fra spørgeskemaer, samtaler og de mønstre, sygefraværet tegner.
De to sider påvirker hinanden. Høj arbejdsmængde fører til, at hjælpemidler springes over og genveje tages, og både belastningsskader og ulykker følger efter. Derfor behandles de i praksis som ét område, selv om metoderne til at undersøge dem er forskellige.
Regler og tilsyn i Danmark
Området er reguleret af arbejdsmiljøloven, som fastlægger arbejdsgiverens pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Loven er en rammelov, og det konkrete indhold står i bekendtgørelser om alt fra stilladser og kemi til psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet fører tilsyn og kan give påbud om at bringe et forhold i orden, eventuelt med en frist eller med krav om at standse arbejdet. Ved grovere overtrædelser kan sagen ende med bøde. Tilsynet kan komme uanmeldt, og en henvendelse fra en ansat kan være anledningen.
Virksomheder med ansatte skal have en skriftlig arbejdspladsvurdering, kaldet en APV, hvor risici kortlægges og følges op af en handlingsplan. Den skal revideres, når arbejdet ændrer sig væsentligt, og ellers med jævne mellemrum. Fra ti ansatte skal der desuden være en arbejdsmiljøorganisation med valgte repræsentanter, og i større virksomheder et egentligt udvalg.
Sådan arbejdes der med det i praksis
Det systematiske arbejde følger som regel samme rækkefølge: kortlæg forholdene, vurdér hvilke der er alvorligst, ret op på dem, og undersøg bagefter om det virkede. Rækkefølgen lyder banal, men det er skridtet med at vurdere alvor, der oftest mangler, så små og store problemer havner på samme liste.
Ved valg af løsning gælder et princip om at fjerne kilden frem for at beskytte den enkelte. Kan støjen dæmpes ved maskinen, er det bedre end høreværn, og kan et stof erstattes med et mindre farligt, er det bedre end handsker. Værnemidler er den sidste udvej, ikke den første.
På det psykiske område er det tilsvarende greb at se på, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Kurser i at håndtere stress ændrer ikke ved en bemanding, der ikke passer til opgaverne, og de fleste indsatser med varig effekt handler om prioritering af opgaver, klarere roller og reel indflydelse på egen hverdag.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om arbejdsmiljø
Hvad betyder arbejdsmiljø?
Arbejdsmiljø er de fysiske og psykiske forhold, ansatte arbejder under — støj, kemi, løft og indeklima på den ene side, arbejdsmængde, indflydelse og omgangstone på den anden. Ordet bruges også om det fagområde og regelsæt, der skal forebygge skader og sygdom på arbejdspladsen.
Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet?
Arbejdsgiveren har hovedansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ansatte har pligt til at bruge de hjælpemidler og værnemidler, der stilles til rådighed, og til at melde farlige forhold. Ansvaret kan ikke aftales væk i en kontrakt.
Hvad er en APV?
En APV er en arbejdspladsvurdering: en skriftlig kortlægning af risici på arbejdspladsen med en handlingsplan for, hvad der skal rettes op, af hvem og hvornår. Virksomheder med ansatte skal have en, og den skal opdateres, når arbejdet ændrer sig væsentligt.
Tæller psykisk arbejdsmiljø med i loven?
Ja. Forhold som stor arbejdsmængde, højt tidspres, uklare krav og krænkende handlinger er omfattet af arbejdsmiljøreglerne, og Arbejdstilsynet kan give påbud på området. Vurderingen bygger på arbejdets tilrettelæggelse frem for på grænseværdier.
