substantiv, intetkøn[ar-bejds-tøj]-et, -er, -erne
arbejdstøj betyder beklædning designet eller udvalgt til en bestemt arbejdsfunktion, ofte med krav om beskyttelse, holdbarhed eller synlighed.
Betydninger
beklædning designet eller udvalgt til en bestemt arbejdsfunktion, ofte med krav om beskyttelse, holdbarhed eller synlighed
Bruges på arbejdspladser og i erhvervslivet
Arbejdstøj adskiller sig fra almindeligt tøj ved at være valgt ud fra opgaven, det skal bruges til, frem for ud fra udseende alene. Det spænder fra ensfarvede kitler og uniformer, der gør en medarbejder genkendelig for kunder, til overalls, sikkerhedssko og reflekstøj, der skal beskytte mod skarpe kanter, kulde, kemikalier eller trafik. Mange brancher stiller krav om, at bestemte typer arbejdstøj bæres af sikkerhedsmæssige grunde, mens andre bruger det som en del af en fælles fremtoning udadtil.
- Han skiftede til arbejdstøj, så snart han kom på lageret.
- Firmaet betaler for medarbejdernes arbejdstøj, når jobbet kræver sikkerhedssko og reflektorvest.
tøj, der ikke skal se pænt ud, men som må blive beskidt eller slidt under fysisk eller beskidt arbejde
Bruges i hverdagssprog om praktisk, hjemligt arbejde
I hverdagssprog bruges ordet også bredere om tøj, man tager på, når noget kan gå galt med det — maling, jord, olie eller andet, der ville ødelægge pænt tøj. Her handler det mindre om formelle krav og mere om at beskytte det tøj, man ellers går i, ved at reservere et bestemt sæt til beskidte eller hårde opgaver, for eksempel havearbejde, reparationer eller flytning.
- Tag noget arbejdstøj på, inden du går i gang med at male stakittet.
- Hendes arbejdstøj var fyldt med gamle malerpletter fra alle de projekter, hun havde kastet sig ud i.
Bøjning af arbejdstøj
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| arbejdstøj | ubestemt ental |
| arbejdstøjet | bestemt ental |
| arbejdstøjer | ubestemt flertal |
| arbejdstøjerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- ar-bejds-tøj
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af arbejde og tøj
- Kendt fra
- udbredt i moderne betydning fra industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet
Arbejde stammer fra oldnordisk arfeiði og har rødder tilbage til et germansk ord for slid og møje. Tøj er beslægtet med det gamle ord for redskab eller udstyr og betød oprindeligt bredere ting og sager, før det indsnævredes til beklædning. Selve arbejdstøjet er langt ældre end ordet, men fik sin moderne form, da fabriksvævet tekstil gjorde det muligt at sy tøj specifikt til bestemte typer arbejde, i stedet for at bruge kasseret hverdagstøj.
arbejdstøj forklaret
Typer af arbejdstøj
Kitler og uniformer bruges typisk, hvor medarbejderen er synlig for kunder eller patienter, og hvor et ensartet udtryk signalerer faglighed og tilhørsforhold — i butikker, på hospitaler og i restauranter. Overalls og kedeldragter dækker hele kroppen og bruges i håndværk og industri, hvor tøjet skal beskytte mod snavs, olie og mekanisk slid.
Specialiseret arbejdstøj dækker mere snævre behov: termotøj til arbejde i kulde eller kølerum, kemikalieresistente dragter til laboratorier og rengøring med farlige stoffer, og skærefast tøj til arbejde med save og knive. Fælles for typerne er, at valget følger den konkrete risiko, tøjet skal beskytte mod, frem for en generel standard.
Beskyttelse og sikkerhedskrav
En del arbejdstøj tæller som personlige værnemidler efter arbejdsmiljøreglerne, hvilket betyder, at det skal opfylde bestemte sikkerhedskrav og ikke blot vælges frit. Reflekstøj og high-vis-veste bruges, hvor medarbejdere færdes tæt på trafik eller maskiner, mens sikkerhedssko med stålkappe eller skridsikker sål er standard i byggeri, industri og lagerarbejde.
Arbejdsgiveren har som udgangspunkt pligt til at stille de nødvendige værnemidler til rådighed, når arbejdet ikke kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt uden dem, og til at sikre, at det bruges korrekt. Det gælder både selve tøjets egenskaber og den løbende vedligeholdelse af det.
Levering, ejerskab og vedligehold
I mange brancher er det almindeligt, at arbejdsgiveren stiller arbejdstøj til rådighed, enten som et engangsudstyr eller gennem en løbende ordning, hvor tøjet vaskes og udskiftes centralt. Det gælder særligt, hvor hygiejne er afgørende, som i fødevareproduktion og sundhedssektoren, hvor privat vask ville øge risikoen for at sprede bakterier.
Andre steder ejer medarbejderen selv sit arbejdstøj og får det stillet til rådighed som et engangskøb eller et årligt tilskud. Vedligeholdet afhænger af materialet: kraftige bomuldsstoffer og denim tåler hyppig vask ved høj temperatur, mens tekniske membraner og reflekstøj typisk skal behandles mere skånsomt for ikke at miste deres beskyttende egenskaber.
Arbejdstøj som identitet og fremtoning
Ud over den praktiske funktion bruges arbejdstøj også til at signalere, hvem man er på jobbet — en synlig, ensartet påklædning kan skabe en følelse af sammenhold mellem kolleger og gøre det tydeligt for kunder, hvem der arbejder der. Det ses tydeligst i brancher med kundekontakt, hvor logo og farver på arbejdstøjet er en del af virksomhedens ansigt udadtil.
Samtidig markerer arbejdstøjet ofte et skifte mellem privatliv og arbejde: at tage arbejdstøjet på og af bliver for mange en fysisk overgang, der hjælper med at lægge arbejdet fra sig, når vagten er slut, uanset om det er en uniform, en kittel eller blot et gammelt sæt tøj, man kun bruger til beskidte opgaver.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om arbejdstøj
Hvad betyder arbejdstøj?
Arbejdstøj er beklædning designet eller udvalgt til en bestemt arbejdsfunktion, ofte med krav om beskyttelse, holdbarhed eller synlighed. Ordet bruges også bredere om tøj, der må blive beskidt eller slidt under fysisk arbejde.
Skal arbejdsgiveren betale for arbejdstøj?
Hvis arbejdstøjet fungerer som et personligt værnemiddel, og arbejdet ikke kan udføres forsvarligt uden det, har arbejdsgiveren som udgangspunkt pligt til at stille det til rådighed. I andre tilfælde afhænger det af den konkrete aftale eller overenskomst.
Hvad er forskellen på arbejdstøj og almindeligt tøj?
Arbejdstøj vælges ud fra den opgave, det skal bruges til, frem for ud fra udseende alene — for eksempel beskyttelse mod kulde, kemikalier eller trafik. Almindeligt tøj vælges typisk uden de samme funktionelle krav.
Hvornår regnes arbejdstøj som et personligt værnemiddel?
Arbejdstøj regnes som et personligt værnemiddel, når det er beregnet til at beskytte medarbejderen mod en risiko for sikkerhed eller sundhed, for eksempel sikkerhedssko, reflekstøj eller kemikalieresistente dragter.