substantiv, fælleskøn[fa-mi-lie-op-stil-ling]-en, -er, -erne
familieopstilling betyder terapeutisk metode hvor deltagere stiller sig op som repræsentanter for klientens familiemedlemmer for at synliggøre mønstre i familien.
Betydninger
terapeutisk metode hvor deltagere stiller sig op som repræsentanter for klientens familiemedlemmer for at synliggøre mønstre i familien
Bruges i alternativ og komplementær terapi
I en familieopstilling beder terapeuten klienten om at udpege deltagere fra en gruppe til at repræsentere bestemte personer i klientens familie, for eksempel forældre eller søskende, og placere dem fysisk i rummet i forhold til hinanden, som klienten selv oplever relationerne. Repræsentanterne rapporterer derefter deres kropslige og følelsesmæssige reaktioner i den tildelte position, hvilket ifølge metodens praktikere kan afsløre skjulte spændinger, loyalitetsbånd eller ubalancer i familiesystemet, som klienten kan arbejde videre med.
- Hun deltog i en familieopstilling for at forstå den anspændte relation til sin mor bedre.
- Under familieopstillingen blev det tydeligt, hvor isoleret repræsentanten for faren følte sig i gruppen.
Bøjning af familieopstilling
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| familieopstilling | ubestemt ental |
| familieopstillingen | bestemt ental |
| familieopstillinger | ubestemt flertal |
| familieopstillingerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- fa-mi-lie-op-stil-ling
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af familie og opstilling
- Kendt fra
- metoden udviklet af den tyske terapeut Bert Hellinger i 1990'erne, udbredt i Danmark fra begyndelsen af 2000-tallet
Familie kommer af det latinske familia, oprindelig om husstanden inklusive tjenestefolk, mens opstilling er dannet af verbet at stille op, altså at placere noget i en bestemt orden. Metoden bag ordet blev udviklet af den tyske familieterapeut Bert Hellinger i 1990'erne med inspiration fra flere terapeutiske og gruppeorienterede traditioner, og navnet familieopstilling beskriver direkte den centrale øvelse, hvor familiemedlemmer stilles op i rummet.
familieopstilling forklaret
Sådan foregår en opstilling
En session foregår typisk i en gruppe, hvor klienten kort beskriver sit problem eller tema for terapeuten, uden nødvendigvis at gå i detaljer. Klienten udpeger derefter deltagere fra gruppen til at repræsentere bestemte familiemedlemmer og placerer dem i rummet efter en indre, ofte intuitiv fornemmelse af, hvordan relationerne opleves.
Terapeuten spørger løbende repræsentanterne, hvordan de har det i deres position, og bruger deres tilbagemeldinger til at justere opstillingen eller pege på mønstre, terapeuten mener, kommer til syne. Repræsentanterne kender som regel ikke klientens familie i forvejen, og deres oplevelser tilskrives af metodens praktikere en form for følt indsigt i familiesystemet.
Den bagvedliggende idé
Metoden bygger på en antagelse om, at familier fungerer som systemer med usynlige loyaliteter og ubalancer, der kan gå i arv over generationer, og at et familiemedlems problemer i nutiden nogle gange kan spores til en udelukket eller overset person eller hændelse tidligere i familiens historie, for eksempel et dødsfald eller en brudt relation.
Formålet med opstillingen er ifølge tilhængere at synliggøre disse mønstre og genoprette en oplevet balance i systemet, hvorved klientens eget symptom eller problem menes at kunne lettes, uden at klienten nødvendigvis selv skal tale detaljeret om den konkrete historie.
Videnskabelig status og kritik
Metodens centrale antagelse om, at repræsentanter uden forudgående kendskab til en families historie kan mærke og videreformidle reelle følelsesmæssige forhold i familien, har ikke opnået bred videnskabelig anerkendelse og er blevet kritiseret for at mangle et solidt empirisk grundlag. Fænomenet forklares af kritikere i stedet med gruppedynamik, forventning og de begrænsede, men ladede oplysninger, deltagerne allerede har fået om situationen.
Fortalere for metoden peger omvendt på klienters oplevede lettelse efter en opstilling som et argument for dens værdi, uafhængigt af, om den bagvedliggende teori om familiesystemer kan efterprøves videnskabeligt. Metoden praktiseres i Danmark primært uden for det etablerede sundhedsvæsen, af terapeuter uden en fælles, beskyttet titel.
Deltagelse og oplevelsen for repræsentanterne
Mange, der har deltaget som repræsentant i en andens opstilling, beskriver at have mærket stærke og til tider overraskende følelsesmæssige reaktioner i den tildelte position, selv uden at kende den familie, de repræsenterer. Denne oplevelse er central for metodens udbredelse, fordi den for mange deltagere fremstår som en direkte og umiddelbar oplevelse snarere end en teoretisk konstruktion.
Grupperne, hvori en opstilling foregår, spiller derfor selv en rolle i metoden — som repræsentant deltager man i en andens proces, og som klient får man mulighed for at se sin egen familiesituation udefra, gennem andre menneskers kroppe og reaktioner, hvilket adskiller sig markant fra den mere indadvendte samtaleform i traditionel terapi.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om familieopstilling
Hvad er en familieopstilling?
En familieopstilling er en terapeutisk metode, hvor deltagere stiller sig op som repræsentanter for klientens familiemedlemmer, så mønstre og spændinger i familien kan blive synlige og bearbejdet.
Hvem opfandt familieopstilling?
Metoden blev udviklet af den tyske familieterapeut Bert Hellinger i 1990'erne og er sidenhen blevet udbredt i flere lande, herunder Danmark fra begyndelsen af 2000-tallet.
Er familieopstilling videnskabeligt anerkendt?
Nej. Den centrale antagelse om, at repræsentanter kan mærke reelle forhold i en ukendt families historie, mangler bred videnskabelig anerkendelse, og fænomenet forklares af kritikere med gruppedynamik og forventning.
Er familieopstilling det samme som systemisk opstilling?
Ja, de to betegnelser dækker samme metode. Systemisk opstilling er en bredere betegnelse, der understreger, at metoden også bruges uden for familierelationer, for eksempel i organisationer.