substantiv, fælleskøn[fas-te-lavn]-en
fastelavn betyder kristen fest forud for fasten, der i Danmark markeres af børn og voksne med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller.
Betydninger
kristen fest forud for fasten, der i Danmark markeres af børn og voksne med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller
Bruges om en dansk børne- og familiefest
Festen ligger traditionelt i vinterens sidste del, i tiden op til den kristne fastetid før påske, men er i Danmark i dag mest kendt som en børnefest med begrænset religiøst indhold for de fleste. Kernen i den moderne danske fejring er udklædning i kostumer, ofte inspireret af film, tegnefilm eller populærkultur, og tøndeslagning, hvor børn på skift slår med et bat på en træ- eller papdunk fyldt med slik, indtil den går i stykker.
- Skolen holdt fastelavn med tøndeslagning i gymnastiksalen.
- Hun bagte fastelavnsboller, dagene før fastelavn faldt på kalenderen.
Bøjning af fastelavn
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| fastelavn | ubestemt ental |
| fastelavnen | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- fas-te-lavn
Oprindelse
- Kommer fra
- middelnedertysk vastelavent
- Kendt fra
- kendt i dansk siden middelalderen
Ordet er en sammensætning af fast, den kristne faste, og aften i den ældre betydning af forudgående dag eller kveld, altså aftenen forud for fasten. Det er lånt fra det middelnedertyske vastelavent og har været i dansk brug siden middelalderen, hvor fastelavn oprindelig markerede den sidste mulighed for at spise fedt og kød, inden den fyrre dage lange faste begyndte.
fastelavn forklaret
Fra kristen fasteforberedelse til børnefest
I middelalderen og langt op i tiden var fastelavn en fest med rod i den kristne kalender, hvor man spiste og festede kraftigt, før den strenge faste begrænsede kost og fornøjelser frem mod påske. Traditionen med at fejre kraftigt lige inden en periode med afholdenhed findes i flere kulturer, deriblandt den brasilianske karneval og den engelske Shrove Tuesday.
I Danmark har det religiøse indhold gradvist svundet ind, og fastelavn er i dag primært en verdslig fest for børn, holdt i hjem, skoler og institutioner. Datoen ligger stadig fast i forhold til påsken, som regel søndagen syv uger før, men fejringen er løsrevet fra selve fasteperioden for de fleste danskere.
Tøndeslagning
Tøndeslagning stammer fra en ældre skik, hvor man slog katten af tønden — bogstaveligt talt en levende kat spærret inde i en tønde, som deltagerne slog i stykker med en kæp. Skikken skulle symbolsk uddrive det onde, og katten regnedes i overtroen for et varsel om ulykke.
I dag er tønden fyldt med slik og eventuelt en papmaché-kat på toppen i stedet for et levende dyr, og traditionen er blevet en fredelig leg for børn. Den, der slår bunden ud af tønden, kaldes kattekonge eller kattedronning, mens den, der slår toppen af med katten, får titlen kattekonge for netop den figur, alt efter lokal tradition.
Udklædning og fastelavnsboller
Udklædningen har rødder i en ældre tradition med at gå fra hus til hus forklædt og synge for slik eller penge, en skik der minder om halloweens trick-or-treat. I dag er kostumerne oftest inspireret af aktuelle film- og tegnefilmsfigurer, og skoler og institutioner holder ofte en fælles fastelavnsfest, hvor børnene møder udklædte op.
Fastelavnsboller er en anden fast del af traditionen: et hvedebrød med creme eller marcipanfyld og glasur, som bages og spises i ugerne omkring fastelavn. Bollens udformning har ændret sig meget over årene, fra en enkel bolle med syltetøj til dagens mere varierede opskrifter med chokolade, karamel og andre fyld.
Fastelavn i skoler og institutioner
Mange danske skoler og børnehaver holder en fælles fastelavnsfest, hvor børnene møder udklædte og deltager i tøndeslagning i mindre grupper efter alder. Arrangementet er ofte en af de faste, tilbagevendende begivenheder i institutionernes årsplan, på linje med andre danske mærkedage.
Nogle steder suppleres den klassiske tøndeslagning med andre lege, konkurrencer om det bedste kostume eller fælles sange, der traditionelt hører til dagen, herunder viser om at slå katten af tønden. Fejringen varierer fra egn til egn, men det grundlæggende indhold af udklædning og tøndeslagning går igen i næsten hele landet.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om fastelavn
Hvad er fastelavn?
Fastelavn er en kristen fest forud for fasten, der i Danmark i dag mest fejres som en børne- og familiefest med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller. Det religiøse indhold spiller en mindre rolle for de fleste i dag.
Hvorfor slår man tønden i stykker til fastelavn?
Traditionen stammer fra skikken at slå katten af tønden, hvor en levende kat oprindelig var spærret inde. I dag er tønden fyldt med slik i stedet, og traditionen er blevet en fredelig leg, hvor børn slår på skift, indtil tønden går i stykker.
Hvornår ligger fastelavn?
Datoen ligger fast i forhold til påsken, som regel søndagen syv uger før. Den falder derfor på forskellige datoer fra år til år, typisk i februar eller starten af marts.
Hvorfor spiser man fastelavnsboller?
Fastelavnsboller er hvedebrød med creme eller marcipanfyld og glasur, der traditionelt bages og spises i ugerne omkring fastelavn. Skikken hænger sammen med festens ældre baggrund som en periode med rigelig mad, inden den kristne faste begyndte.
