Mølleordbog

substantiv, fælleskøn[sy-ste-misk op-stil-ling]-en, -er, -erne

systemisk opstilling betyder bredere betegnelse for opstillingsarbejde, hvor deltagere repræsenterer elementer i et system — en familie, en organisation eller et konkret problem.

Betydninger

  1. bredere betegnelse for opstillingsarbejde, hvor deltagere repræsenterer elementer i et system — en familie, en organisation eller et konkret problem

    Bruges i alternativ terapi, organisationsudvikling og coaching

    Metoden bruger samme grundprincip som en familieopstilling — at deltagere placeres i rummet som repræsentanter og rapporterer deres oplevelser i den tildelte position — men anvendes bredere end i familiesammenhæng. En systemisk opstilling kan lade repræsentanter stå for afdelinger i en virksomhed, parter i en konflikt eller endda for abstrakte størrelser som en beslutning eller en følelse, hvorved metoden bruges til at undersøge dynamikker i ethvert system, ikke kun i familien.

    • Lederteamet brugte en systemisk opstilling til at afdække, hvorfor samarbejdet mellem to afdelinger var gået i hårdknude.
    • Coachen foreslog en systemisk opstilling for at undersøge klientens splittede følelser omkring et karrierevalg.

Bøjning af systemisk opstilling

FormBetegnelse
systemisk opstillingubestemt ental
systemisk opstillingenbestemt ental
systemisk opstillingerubestemt flertal
systemisk opstillingernebestemt flertal

Udtale

Udtales omtrent
sy-ste-misk op-stil-ling

Synonymer og modsætninger

Oprindelse

Kommer fra
sammensætning af systemisk, afledt af det græske systema, og opstilling
Kendt fra
betegnelsen udbredt sideløbende med familieopstillingens udbredelse fra 1990'erne og frem

Systemisk er afledt af det græske systema, en sammensat helhed, og bruges her om synet på et problem som en del af et større system af relationer frem for som et isoleret fænomen hos den enkelte. Opstilling er dannet af verbet at stille op. Betegnelsen systemisk opstilling bruges typisk som den bredere paraplybetegnelse, mens familieopstilling bruges specifikt, når metoden anvendes på familierelationer.

systemisk opstilling forklaret

Udvidelsen fra familie til andre systemer

Metoden bag familieopstillingen viste sig anvendelig langt ud over familierelationer, og siden 1990'erne har terapeuter og konsulenter brugt de samme grundprincipper på organisationer, teams og andre grupper af mennesker, der indgår i et fælles system. Betegnelsen systemisk opstilling bruges ofte netop for at signalere denne bredere anvendelse.

I en organisatorisk sammenhæng kan repræsentanter stå for afdelinger, ledelseslag eller endda for en virksomheds kunder, og opstillingen bruges til at undersøge, hvordan disse elementer opleves at forholde sig til hinanden, uden at deltagerne nødvendigvis har forudgående kendskab til organisationen.

Opstilling af abstrakte størrelser

En videreudvikling af metoden lader repræsentanter stå for ikke-menneskelige elementer, som en beslutning, en sygdom, en følelse eller endda en virksomheds fremtid, hvorved opstillingen bruges til at udforske indre konflikter eller svære valg snarere end relationer mellem konkrete personer.

Denne brug ligger tættere på individuel coaching og terapi end på det oprindelige fokus på familiesystemer, men bygger stadig på samme grundlæggende arbejdsform med repræsentanter, placering i rummet og tilbagemeldinger om oplevelser i den tildelte position.

Fælles kritik med familieopstilling

Den videnskabelige kritik af systemisk opstilling er i store træk den samme som ved familieopstilling: antagelsen om, at repræsentanter uden forudgående kendskab til systemet kan mærke og videreformidle reelle forhold, mangler solid empirisk understøttelse og forklares af kritikere med gruppedynamik og forventning frem for en særlig følt indsigt.

I organisatorisk sammenhæng bruges metoden ofte som ét redskab blandt flere i en bredere proces, for eksempel sammen med almindelig organisationsudvikling eller teambuilding, hvilket gør det vanskeligere at isolere opstillingens egen effekt fra de øvrige tiltag, der indgår i forløbet.

Praktiske rammer

En systemisk opstilling gennemføres typisk i en gruppe på mellem fem og tyve deltagere, hvor kun én eller nogle få personers tema behandles ad gangen, mens resten af gruppen stiller op som repræsentanter. Denne form gør, at deltagerne både kan arbejde med eget stof og få erfaring som repræsentant for andres temaer i løbet af samme session.

I organisatorisk sammenhæng, hvor en opstilling foregår med medarbejdere fra samme virksomhed, opstår der en særlig udfordring, fordi deltagerne ikke er anonyme for hinanden bagefter. Konsulenter, der bruger metoden i dette regi, lægger derfor ofte vægt på klare aftaler om fortrolighed, før en opstilling gennemføres. Alternativt kan opstillingen gennemføres med deltagere uden tilknytning til virksomheden, hvilket øger anonymiteten, men samtidig kræver, at repræsentanterne agerer helt uden forudgående kendskab til de involverede. Valget mellem de to former afhænger typisk af, hvor følsomt det emne er, der skal arbejdes med, og af, hvor åben virksomhedens kultur i forvejen er omkring den slags processer.

Beslægtede ord

Ofte stillede spørgsmål om systemisk opstilling

Hvad er systemisk opstilling?

Systemisk opstilling er en bredere betegnelse for opstillingsarbejde, hvor deltagere repræsenterer elementer i et system — en familie, en organisation eller et konkret problem — for at synliggøre dynamikker og mønstre.

Hvad er forskellen på systemisk opstilling og familieopstilling?

De bygger på samme metode, men familieopstilling bruges specifikt om familierelationer, mens systemisk opstilling er den bredere betegnelse, der også dækker organisationer, teams og abstrakte størrelser som beslutninger eller følelser.

Kan systemisk opstilling bruges i virksomheder?

Ja. I organisatorisk sammenhæng kan repræsentanter stå for afdelinger, ledelseslag eller kunder, og metoden bruges til at undersøge, hvordan disse elementer opleves at forholde sig til hinanden i virksomhedens system.

Er systemisk opstilling videnskabeligt dokumenteret?

Nej, den grundlæggende antagelse mangler solid videnskabelig understøttelse, ligesom ved familieopstilling. Fænomenet forklares af kritikere med gruppedynamik og forventning snarere end en særlig følt indsigt hos repræsentanterne.