initialord, fælleskøn[e-es-ge]-'en
ESG betyder samlebetegnelse for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, en virksomhed vurderes på ud over dens rent økonomiske resultater.
Betydninger
samlebetegnelse for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, en virksomhed vurderes på ud over dens rent økonomiske resultater
Bruges om virksomhedsledelse og bæredygtighed
Forkortelsen dækker de tre engelske ord environmental, social og governance — altså miljø, sociale forhold og ledelse — og bruges til at samle en lang række hensyn under én fælles ramme: klimapåvirkning og ressourceforbrug under miljø, arbejdsforhold og menneskerettigheder under sociale forhold, og bestyrelsessammensætning, antikorruption og gennemsigtighed under ledelse. Virksomheder rapporterer i stigende grad på ESG ved siden af det almindelige årsregnskab, og investorer bruger ESG-vurderinger til at sammenligne, hvor bæredygtigt og ansvarligt forskellige virksomheder drives.
- Virksomheden offentliggjorde sin første ESG-rapport ved siden af årsregnskabet.
- Investeringsfonden lagde vægt på ESG, da den valgte, hvilke aktier den ville købe.
- De nye EU-regler stiller strengere krav til virksomhedernes ESG-rapportering.
Bøjning af ESG
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| ESG | ubestemt ental |
| ESG'en | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- e-es-ge
Oprindelse
- Kommer fra
- engelsk initialord
Forkortelsen er dannet af de tre engelske ord environmental, social og governance og stammer fra den finansielle sektor, hvor den for alvor blev udbredt fra midten af 2000'erne i forbindelse med FN's arbejde for ansvarlige investeringer. I EU er begrebet siden blevet en del af den formelle regulering af virksomheders bæredygtighedsrapportering, hvor det bruges som en fælles ramme for krav til både klima, sociale forhold og selskabsledelse.
ESG forklaret
De tre bogstaver hver for sig
E'et for environmental dækker en virksomheds miljøpåvirkning, herunder udledning af drivhusgasser, energi- og ressourceforbrug, affaldshåndtering og påvirkning af biodiversitet. S'et for social dækker forhold for medarbejdere og andre berørte parter, som arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed, mangfoldighed og respekt for menneskerettigheder i hele leverandørkæden. G'et for governance dækker selskabets ledelsesstruktur, herunder bestyrelsens sammensætning, aflønning, antikorruptionsindsats og gennemsigtighed over for aktionærer og andre interessenter.
Selv om forkortelsen ofte bruges samlet, kan de tre bogstaver vægtes meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche, alt efter hvilke af de tre områder der er mest relevante for netop den type virksomhed.
Fra investeringsværktøj til lovkrav
ESG opstod oprindeligt som et redskab for investorer, der ville vurdere en virksomheds risici og muligheder ud over de rent finansielle nøgletal — for eksempel risikoen for bøder, boykot eller omdømmetab som følge af dårlige arbejdsforhold eller miljøskandaler. I EU er ESG i dag også en del af den formelle lovgivning om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som stiller krav til, hvilke oplysninger større virksomheder skal offentliggøre om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
Kravene retter sig i første omgang mod de største virksomheder, men rammer i praksis også mindre virksomheder, der leverer til dem, fordi rapporteringen ofte kræver oplysninger om hele leverandørkæden.
Kritik og udfordringer
ESG er blevet kritiseret for, at der ikke findes én entydig standard for, hvordan de mange forhold måles og vægtes, hvilket gør det svært at sammenligne virksomheder direkte på tværs af forskellige ESG-vurderinger. Der er også rejst kritik af såkaldt greenwashing, hvor virksomheder fremhæver enkelte positive ESG-tiltag uden at ændre grundlæggende på en i øvrigt belastende forretningsmodel.
Alligevel har begrebet fået stigende betydning, i takt med at både lovgivere, investorer og kunder i stigende grad efterspørger dokumentation for, at en virksomhed tager ansvar for andet end det rent økonomiske resultat.
ESG-vurderinger og ratingbureauer
Flere internationale ratingbureauer er specialiseret i at score virksomheder på deres ESG-præstation, ofte på en skala eller med en bogstavkarakter, som investorer kan bruge til hurtigt at sammenligne selskaber inden for samme branche. Disse ESG-ratinger bygger på virksomhedernes egen rapportering suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger, og de indgår i stigende grad i beslutninger hos pensionskasser og investeringsfonde, der har forpligtet sig til en mere ansvarlig investeringsprofil.
Fordi de forskellige ratingbureauer ikke altid vægter de samme forhold ens, kan samme virksomhed opnå meget forskellige ESG-scorer hos forskellige udbydere, hvilket har skærpet kritikken af manglen på en fælles, entydig standard for, hvordan ESG skal måles.
ESG i mindre virksomheder
Selv om de formelle rapporteringskrav primært retter sig mod store, børsnoterede selskaber, mærker mindre virksomheder i stigende grad ESG som et krav fra deres kunder og samarbejdspartnere, der selv skal rapportere på hele deres leverandørkæde. En mindre leverandør kan derfor blive bedt om at levere ESG-oplysninger til en større kunde, selv om leverandøren ikke selv er direkte omfattet af lovkravene.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om ESG
Hvad betyder ESG?
Det er en forkortelse for environmental, social og governance — miljø, sociale forhold og ledelse. Det er en samlebetegnelse for de forhold, en virksomhed vurderes på ud over dens økonomiske resultater.
Hvad dækker de tre bogstaver i ESG?
E dækker miljøpåvirkning som klima og ressourceforbrug, S dækker sociale forhold som arbejdsvilkår og menneskerettigheder, og G dækker ledelsesforhold som bestyrelsessammensætning og antikorruption.
Hvem bruger ESG?
Både investorer, der vurderer risici og muligheder ud over de rent finansielle nøgletal, og lovgivere, der i EU stiller formelle krav til virksomheders ESG-rapportering.
Hvad er kritikken af ESG?
Der findes ikke én fælles standard for, hvordan ESG måles, hvilket gør sammenligning svær, og begrebet er blevet kritiseret for at kunne bruges til greenwashing, hvor enkelte tiltag fremhæves uden reel forandring.