substantiv, fælleskøn[rets-hjælp]-en
retshjælp betyder gratis eller billig juridisk rådgivning og bistand til borgere, der ikke selv har råd til at betale fuld pris for advokathjælp.
Betydninger
gratis eller billig juridisk rådgivning og bistand til borgere, der ikke selv har råd til at betale fuld pris for advokathjælp
Bruges i jura og retsvæsen
Retshjælp dækker over flere forskellige ordninger, der tilsammen skal sikre, at borgere med begrænset økonomi kan få juridisk vejledning og hjælp til en tvist, uden at det koster det samme som almindelig advokatbistand. I Danmark findes både offentlig retshjælp, hvor staten yder helt eller delvist tilskud til rådgivning hos en advokat, private retshjælpsforeninger drevet af jurastuderende og advokater, retshjælpsforsikring, der ofte følger med en indboforsikring, og fri proces, hvor staten dækker sagsomkostningerne ved en retssag. Adgangen til retshjælp afhænger normalt af ansøgerens indkomst, og der er grænser for, hvilke sagstyper der er omfattet.
- Hun søgte retshjælp, fordi hun ikke selv havde råd til en advokat i sagen mod udlejeren.
- Retshjælpen dækkede kun den indledende rådgivning, ikke selve retssagen.
- Kommunens borgerservice henviste ham videre til den lokale retshjælp.
Bøjning af retshjælp
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| retshjælp | ubestemt ental |
| retshjælpen | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- rets-hjælp
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af ret og hjælp
Ordet er en gennemsigtig sammensætning af ret, i betydningen jura eller retssystem, og hjælp, altså bistand eller assistance. Ordet betegner direkte den hjælp, en borger kan få til at forstå og varetage sine juridiske rettigheder. De første private retshjælpsforeninger i Danmark opstod i begyndelsen af 1900-tallet, mens den offentlige retshjælpsordning, som den kendes i dag, er udbygget gennem flere reformer af retsplejeloven i løbet af 1900- og 2000-tallet.
retshjælp forklaret
Offentlig retshjælp hos advokater
Den offentlige retshjælp er opdelt i flere trin, som giver forskellige former for hjælp alt efter sagens karakter. Det første trin er en gratis, mundtlig vejledning, som alle borgere kan få uanset indkomst, typisk gennem en advokatvagt, hvor en advokat kort orienterer om de juridiske aspekter af et spørgsmål. De næste trin omfatter mere omfattende skriftlig rådgivning og bistand til at forsøge at løse en konkret tvist, for eksempel gennem forhandling med modparten, og her afhænger adgangen af, at ansøgerens indkomst ligger under en fastsat grænse, som reguleres årligt.
Staten yder et tilskud til den del af regningen, der ligger ud over det indledende gratis trin, mens borgeren selv betaler resten. Reglerne administreres efter retsplejelovens bestemmelser om retshjælp og fri proces og udmøntes i praksis af de advokater, der er tilsluttet ordningen.
Retshjælpsforeninger og gratis rådgivning
Ved siden af den advokatdrevne retshjælp findes en række frivillige retshjælpsforeninger og -kontorer, ofte tilknyttet et universitet eller en frivillig organisation, hvor jurastuderende under vejledning af erfarne jurister og advokater yder gratis, indledende rådgivning til borgere. Disse tilbud dækker typisk almindelige, hyppigt forekommende sagstyper som lejeret, socialret, familieret og gæld, og de henvender sig især til borgere, der ikke har økonomi til at søge advokathjælp på almindelige vilkår.
Retshjælpsforeningerne kan i mange tilfælde hjælpe med at afklare, om en sag overhovedet har udsigt til at vinde, og om borgeren har behov for at gå videre med en advokat eller søge om fri proces til en egentlig retssag.
Retshjælpsforsikring
Retshjælpsforsikring er en privat forsikringsdækning, som i Danmark ofte følger automatisk med en indboforsikring, husforsikring eller bilforsikring, uden at forsikringstageren nødvendigvis er opmærksom på det. Forsikringen dækker som udgangspunkt advokatudgifter og sagsomkostninger i en række privatretlige tvister, for eksempel en nabostrid, en tvist om en bilhandel eller en arvesag, men dækker typisk ikke straffesager, erhvervsforhold eller sager, som allerede var kendte, da forsikringen blev tegnet.
Har man en retshjælpsforsikring, der dækker den konkrete sag, kan man normalt ikke samtidig få tilskud gennem fri proces, da de to ordninger er indrettet, så de ikke overlapper. Forsikringen dækker typisk kun en andel af udgifterne op til et bestemt loft, og forsikringstageren skal selv betale en selvrisiko.
Fri proces til retssager
Fri proces er en statslig ordning, der adskiller sig fra den øvrige retshjælp ved specifikt at dække omkostningerne ved en egentlig retssag ved domstolene, herunder advokatsalær, retsafgifter og eventuelle udgifter til modparten, hvis sagen tabes. Ordningen søges normalt gennem Civilstyrelsen eller direkte af den advokat, der fører sagen, og kræver som udgangspunkt, at ansøgerens indkomst ligger under en fastsat grænse.
Selv hvis indkomsten overstiger grænsen, kan fri proces i særlige tilfælde alligevel bevilges, hvis sagen har principiel betydning eller vedrører spørgsmål af almindelig, offentlig interesse. Er der derimod tegnet en retshjælpsforsikring, der dækker sagen, gives fri proces normalt ikke, da forsikringen i så fald skal bruges først.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om retshjælp
Hvad betyder retshjælp?
Retshjælp er gratis eller billig juridisk rådgivning og bistand til borgere, der ikke selv har råd til fuld advokatbistand. Det dækker blandt andet offentlig retshjælp, retshjælpsforeninger, retshjælpsforsikring og fri proces.
Hvad er forskellen på retshjælp og fri proces?
Retshjælp dækker typisk rådgivning og forsøg på at løse en tvist uden retssag, mens fri proces specifikt dækker omkostningerne ved en egentlig retssag ved domstolene, hvis sagen skal afgøres i retten.
Hvem kan få offentlig retshjælp?
Adgangen til de fleste former for offentlig retshjælp afhænger af ansøgerens indkomst, som skal ligge under en fastsat grænse. Den mest grundlæggende, mundtlige vejledning kan dog alle borgere få uanset indkomst.
Hvad dækker en retshjælpsforsikring?
En retshjælpsforsikring, der ofte følger med en indbo- eller husforsikring, dækker typisk en del af advokatudgifterne i privatretlige tvister, men dækker som udgangspunkt ikke straffesager eller erhvervsforhold.
