substantiv, fælleskøn[rem-søvn]-en
REM-søvn betyder fase i søvncyklussen hvor man drømmer intenst, gør hurtige øjenbevægelser og har forstærket, men uregelmæssig puls og vejrtrækning.
Betydninger
fase i søvncyklussen hvor man drømmer intenst, gør hurtige øjenbevægelser og har forstærket, men uregelmæssig puls og vejrtrækning
Bruges om søvn og drømme
Navnet kommer af de hurtige øjenbevægelser, der kendetegner fasen, og som kan iagttages gennem de lukkede øjenlåg. I REM-søvn er hjerneaktiviteten næsten lige så høj som i vågen tilstand, mens kroppens muskler samtidig er midlertidigt lammede, så man ikke fysisk udfører de bevægelser, man drømmer om. Fasen optræder flere gange i løbet af en nats søvn og fylder gradvist mere, jo længere natten skrider frem.
- Han vågnede midt i en REM-søvnsfase og huskede drømmen tydeligt bagefter.
- REM-søvnen fylder mest i timerne op mod morgenen.
- Søvnforskerne målte REM-søvnen ved hjælp af øjenbevægelser og hjernescanninger.
Bøjning af REM-søvn
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| REM-søvn | ubestemt ental |
| REM-søvnen | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- rem-søvn
Oprindelse
- Kommer fra
- engelsk initialord rapid eye movement
Forkortelsen REM står for det engelske rapid eye movement, hurtige øjenbevægelser, og blev indført af søvnforskerne Eugene Aserinsky og Nathaniel Kleitman, der i 1953 beskrev fasen i et videnskabeligt studie på University of Chicago. De observerede, at perioder med hurtige, rykvise øjenbevægelser optrådte flere gange i løbet af natten og var forbundet med drømme, når forsøgspersonerne blev vækket netop i disse perioder. Opdagelsen banede vejen for den moderne søvnforskning, der siden har inddelt en nats søvn i flere adskilte faser.
REM-søvn forklaret
REM-søvnens plads i søvncyklussen
En nats søvn består af gentagne cyklusser, der veksler mellem flere faser af ikke-REM-søvn og perioder med REM-søvn. Ikke-REM-søvnen inddeles yderligere i lettere og dybere stadier, hvor kroppen blandt andet gennemgår fysisk restitution, mens REM-søvnen er den fase, hvor hjerneaktiviteten ligner den vågne tilstand mest.
En typisk cyklus varer omkring halvanden time, og andelen af REM-søvn i hver cyklus stiger, jo længere natten skrider frem, hvilket er grunden til, at de mest intense og letteste drømme at huske ofte opstår i timerne op mod opvågning.
Kroppen under REM-søvn
Mens hjernen er meget aktiv under REM-søvn, sætter kroppen samtidig en midlertidig lammelse ind i de fleste af kroppens store muskler. Denne mekanisme forhindrer, at man fysisk udfører de bevægelser, man oplever i drømmene, og forstyrrelser i denne lammelse ligger bag visse søvnforstyrrelser, hvor personer fysisk agerer deres drømme ud.
Puls, vejrtrækning og blodtryk bliver samtidig mere uregelmæssige under REM-søvn end i de øvrige søvnfaser, hvilket afspejler den øgede hjerneaktivitet, selv om kroppen udadtil ligger stille.
Betydningen for hukommelse og velvære
Søvnforskningen peger på, at REM-søvn spiller en rolle for følelsesmæssig bearbejdning og for at befæste bestemte typer af hukommelse, selv om den præcise mekanisme fortsat udforskes. Mangel på REM-søvn, for eksempel ved forstyrret eller for kort søvn, er forbundet med nedsat koncentrationsevne og dårligere følelsesmæssig regulering i den efterfølgende dag.
Fordi andelen af REM-søvn stiger i løbet af natten, rammer en for tidlig opvågning eller en forkortet nattesøvn ofte netop de perioder, hvor mest REM-søvn ellers ville have fundet sted.
REM-søvn gennem livet
Andelen af REM-søvn er langt størst hos spædbørn, hvor den kan udgøre op mod halvdelen af den samlede søvn, og falder gradvist gennem barndommen til det niveau på omkring en femtedel af søvnen, der er typisk for voksne. Denne udvikling hænger sammen med hjernens modning, og forskere har peget på, at den høje andel af REM-søvn hos spædbørn kan spille en rolle for udviklingen af hjernens neurale forbindelser tidligt i livet.
Hos ældre mennesker falder mængden af både REM- og dyb søvn ofte yderligere, hvilket er en del af forklaringen på, at søvnen generelt opleves som lettere og mere letforstyrret senere i livet.
Forstyrrelser knyttet til REM-søvn
Nogle søvnforstyrrelser er direkte knyttet til mekanismerne bag REM-søvn. Ved REM-søvnsadfærdsforstyrrelse svigter den normale muskellammelse, så personen fysisk udfører bevægelser fra sine drømme, hvilket kan være til fare for både personen selv og eventuelle sengepartnere. Ved søvnparalyse oplever man omvendt at vågne, mens muskellammelsen fra REM-søvnen endnu ikke er ophørt, hvilket kan give en skræmmende oplevelse af at være vågen, men ude af stand til at bevæge sig.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om REM-søvn
Hvad er REM-søvn?
Det er en fase i søvncyklussen, hvor man drømmer intenst, gør hurtige øjenbevægelser og har forstærket, men uregelmæssig puls og vejrtrækning.
Hvorfor kan man ikke bevæge sig under REM-søvn?
Kroppen sætter en midlertidig lammelse ind i de fleste store muskler under REM-søvn, så man ikke fysisk udfører de bevægelser, man oplever i drømmene.
Hvornår på natten er der mest REM-søvn?
Andelen af REM-søvn stiger gradvist gennem natten og fylder mest i timerne op mod morgenen, hvilket er en del af forklaringen på, at man husker drømme bedst lige inden man vågner.
Hvem opdagede REM-søvn?
Søvnforskerne Eugene Aserinsky og Nathaniel Kleitman beskrev fasen i 1953 efter at have observeret hurtige øjenbevægelser hos sovende forsøgspersoner, der samtidig kunne genkalde drømme, når de blev vækket.