substantiv, intetkøn, oftest i flertal[drøm-me-sym-bo-ler]-et, -er, -erne
drømmesymboler betyder genstande, personer eller hændelser i en drøm, der antages at repræsentere noget andet end deres bogstavelige betydning.
Betydninger
genstande, personer eller hændelser i en drøm, der antages at repræsentere noget andet end deres bogstavelige betydning
Bruges i drømmetydning og psykoterapi
Et drømmesymbol kan for eksempel være en genstand som en nøgle, et dyr som en slange eller en handling som at flyve, hvis genstanden eller handlingen i drømmetydningen tolkes som udtryk for noget bagvedliggende, for eksempel en følelse, en konflikt eller et ubevidst ønske. Hvilken betydning et bestemt symbol tillægges, afhænger helt af, hvilken tydningstradition der bruges — faste symbolordbøger giver samme genstand en fast betydning for alle, mens en mere personlig tilgang ser symbolet i lyset af drømmerens eget liv.
- Bogen forklarede drømmesymboler som tab af tænder og at falde fra stor højde.
- Terapeuten spurgte, hvilke følelser hun selv forbandt med drømmesymbolerne, i stedet for at give en fast tolkning.
Bøjning af drømmesymboler
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| drømmesymbol | ubestemt ental |
| drømmesymbolet | bestemt ental |
| drømmesymboler | ubestemt flertal |
| drømmesymbolerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- drøm-me-sym-bo-ler
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af drøm og symbol
- Kendt fra
- begrebet udbredt med psykoanalysens fremkomst i begyndelsen af 1900-tallet
Drøm er et gammelt germansk ord, mens symbol kommer af det græske symbolon, oprindelig et genkendelsestegn, dannet af to sammenføjede halvdele af samme genstand. Sammensætningen drømmesymbol vandt særligt frem i dansk med psykoanalysens indflydelse i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Sigmund Freud og senere Carl Gustav Jung begge udviklede systematiske teorier om, hvordan drømmens billeder kan repræsentere noget andet end deres umiddelbare indhold.
drømmesymboler forklaret
Freuds og Jungs syn på symbolerne
Freud opfattede mange drømmesymboler som forklædninger for seksuelle eller aggressive ønsker, som bevidstheden ikke kunne acceptere direkte, og han beskrev en række tilbagevendende symboler, han mente havde en relativt fast, om end skjult betydning på tværs af drømmere.
Jung var mere skeptisk over for faste, universelle symboler og lagde i stedet vægt på, at symboler ofte har både en personlig betydning, knyttet til drømmerens eget liv, og en mere almen, arketypisk betydning, som han mente gik igen på tværs af kulturer og historiske perioder i form af fælles menneskelige billeder og motiver.
Faste symbolordbøger
I den folkelige og spirituelle tradition er det udbredt at bruge symbolordbøger, hvor bestemte drømmebilleder, som at miste tænder, blive forfulgt eller falde fra en højde, tilskrives faste betydninger, uafhængigt af hvem der har haft drømmen. Disse ordbøger er populære, fordi de giver en hurtig og letforståelig tolkning, men de bygger ikke på et solidt videnskabeligt grundlag.
Kritikken går på, at et symbol, som en fast ordbog tolker ens for alle, i virkeligheden kan have vidt forskellig betydning fra person til person, alt efter deres personlige oplevelser og associationer til netop den genstand eller situation.
Symboler i moderne søvnforskning
Moderne søvn- og drømmeforskning har generelt bevæget sig væk fra ideen om faste symboler og betragter i stedet drømme som et biprodukt af hjernens bearbejdning af indtryk, minder og følelser fra den vågne tilstand. Herfra kan visse tilbagevendende temaer, som at være forfulgt eller ikke kunne nå frem til noget, forklares som udtryk for stress eller uafklarede bekymringer, uden at det kræver en fast symbolnøgle at forstå.
Denne forståelse ligger tættere på den personlige tydningstradition end på symbolordbøgerne, fordi den lægger vægt på drømmerens eget liv og følelsesmæssige tilstand frem for på faste, universelle betydninger af enkelte billeder.
Almindeligt genkendte symboler
En række drømmebilleder går igen så hyppigt på tværs af mennesker, at de omtales som almindelige, uden at det nødvendigvis betyder, at de har samme underliggende betydning for alle. At miste tænder, at falde, at blive forfulgt eller at møde op uforberedt til en eksamen er eksempler på temaer, mange oplever at drømme om på et tidspunkt i livet.
En mulig forklaring på, hvorfor netop disse temaer går igen, er, at de afspejler bekymringer og følelser, som er udbredte i menneskelivet generelt, som frygt for tab, kontroltab eller utilstrækkelighed, snarere end at de peger på en fast, skjult mening, der gælder ens for alle drømmere. Selv om temaerne er genkendelige, betyder det derfor ikke, at den konkrete udformning eller det følelsesmæssige indhold er ens fra person til person.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om drømmesymboler
Hvad er drømmesymboler?
Drømmesymboler er genstande, personer eller hændelser i en drøm, der antages at repræsentere noget andet end deres bogstavelige betydning, for eksempel en følelse eller en ubevidst konflikt. Hvilken betydning der tillægges, afhænger af tydningstraditionen.
Betyder et drømmesymbol det samme for alle?
Ifølge faste symbolordbøger, ja, men den opfattelse har intet solidt videnskabeligt grundlag. Moderne psykoterapi og drømmeforskning lægger i stedet vægt på, at samme symbol kan have vidt forskellig betydning afhængigt af drømmerens eget liv og følelser.
Hvordan adskiller Freuds og Jungs syn på drømmesymboler sig?
Freud så mange symboler som forklædninger for undertrykte, ofte seksuelle ønsker med en relativt fast betydning. Jung mente, at symboler både har en personlig betydning og en bredere, arketypisk betydning, der går igen på tværs af kulturer.
Hvad siger moderne forskning om drømmesymboler?
Moderne søvnforskning ser generelt drømme som et biprodukt af hjernens bearbejdning af dagens indtryk og følelser, snarere end som bærere af faste, skjulte symboler. Tilbagevendende temaer forklares typisk som udtryk for stress eller bekymringer.
