fast udtryk, fælleskøn[punk-te-ret ru-de]den punkterede rude, punkterede ruder
punkteret rude betyder termorude, hvis kantforsegling er utæt, så der kommer fugt ind mellem glassene — glasset selv er helt.
Betydninger
termorude, hvis kantforsegling er utæt, så der kommer fugt ind mellem glassene — glasset selv er helt
Bruges om vinduer, glas og bygningsvedligehold
En termorude er to eller flere lag glas, limet på et hult afstandsprofil med et tørremiddel indeni, som holder mellemrummet tørt. Når forseglingen slipper, kan fugtig luft sive ind, og på et tidspunkt er tørremidlet mættet. Derefter slår fugten sig ned som dug på indersiden af glassene — dér, hvor ingen klud kan nå. Ordet punkteret skal altså ikke forstås som hul eller knust: ruden er ubeskadiget at se på og røre ved.
- Vinduet mod syd har en punkteret rude, der dugger hver morgen.
- Glarmesteren skifter kun glasset, når der er tale om en punkteret rude.
- Man ser først en punkteret rude, når temperaturen skifter.
Bøjning af punkteret rude
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| punkteret rude | ubestemt ental |
| den punkterede rude | bestemt ental |
| punkterede ruder | ubestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- punk-te-ret ru-de
Oprindelse
- Kommer fra
- til latin punctum, prik eller stik, gennem fransk ponctuer
- Kendt fra
- fagudtryk fra glarmesterfaget; om termoruder, der har været almindelige i Danmark siden 1960'erne
Ordet er lånt fra cyklen. Et punkteret dæk har mistet sin lufttæthed, og billedet er flyttet uændret over på ruden: forseglingen holder ikke længere det, den skulle holde. Sammenligningen halter et sted, og det er dér, misforståelsen opstår — et punkteret dæk er gået i stykker, mens et punkteret termoglas er helt. Det engelske fagudtryk failed sealed unit siger i stedet lige ud, at det er forseglingen, der har svigtet.
punkteret rude forklaret
Ruden er ikke i stykker — det er forseglingen, der er utæt
En punkteret rude har intet hul. Glasset er helt, det kan vaskes og bruges som før, og der kommer hverken regn eller træk ind. Det, der er gået i stykker, er den lim- og tætningsfuge, der holder de to glaslag sammen om afstandsprofilet i kanten. Når den slipper, står mellemrummet ikke længere i lukket forbindelse med sig selv.
Derfor kan man heller ikke tørre den af. Dugen sidder på glassets inderside, inde i selve ruden, og den eneste vej derind går gennem den defekte forsegling. Det er også forklaringen på, at problemet ikke kan repareres ved at pudse eller ved at skifte listerne omkring ruden.
Tørremidlet i kanten er det, der giver op
Termoruden er bygget som en sandwich. Den Store Danske beskriver konstruktionen sådan: glas limet på et hult afstandsprofil af aluminium, galvaniseret stål eller varm kant, hvori der er et kemisk tørremiddel, som opsuger fugten og hindrer dug mellem glassene. Så længe midlet har kapacitet tilbage, holder ruden sig klar.
Punkteringen er altså sjældent en pludselig hændelse, men enden på en lang proces. Forseglingen bliver utæt, fugtig luft siver langsomt ind, tørremidlet bruger sin kapacitet, og den dag det er mættet, begynder dugen at vise sig. Samme vej kan den gasfyldning af argon eller krypton, der forbedrer isoleringsevnen, sive ud — så ruden mister noget af sin U-værdi, før dugen overhovedet bliver synlig.
Sådan ser man forskel på dug udenpå og dug indeni
Prøven tager to sekunder: tør glasset af. Kan dugen fjernes med en klud fra den ene eller den anden side, sidder den udenpå, og ruden fejler intet. Bliver den siddende, er den inde i ruden, og så er forseglingen defekt.
Dug uden på en rude er ofte et godt tegn, ikke et dårligt. Kondens på ydersiden en klar efterårsmorgen betyder, at det yderste glas er koldt, altså at ruden isolerer godt og ikke lader varme slippe ud. Kondens på indersiden af rummet skyldes derimod fugtig indeluft og for lidt udluftning — det er et ventilationsspørgsmål, ikke et rudespørgsmål.
Hvad der kan gøres — og hvad der ikke kan
Glasset kan skiftes uden at røre resten af vinduet. En termorude er en selvstændig enhed, der sidder i rammen, og glarmesteren kan måle op og sætte en ny i, hvis rammen ellers er sund. Er der tale om trævinduer, er det derfor rammens tilstand — ikke rudens — der afgør, om hele vinduet skal skiftes.
Reparation af selve ruden er derimod svær at få til at holde. Der findes metoder, hvor der bores hul, tørres ud og forsegles igen, men de genskaber hverken tørremidlets kapacitet eller gasfyldningen, og dugen kan komme tilbage. Er skaden æstetisk og vinduet nyt, kan det være værd at undersøge, om ruden stadig er dækket af garanti fra producenten.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om punkteret rude
Hvad er en punkteret rude?
Det er en termorude, hvis kantforsegling er utæt, så der er kommet fugt ind mellem glaslagene. Glasset selv er helt — der er hverken hul, revne eller træk. Dugen sidder inde i ruden, hvor ingen klud kan nå den.
Hvordan ved jeg, om min rude er punkteret?
Tør glasset af på begge sider. Forsvinder dugen, sidder den udenpå, og ruden fejler intet. Bliver den siddende, er fugten inde i ruden. Den viser sig tydeligst, når temperaturen skifter — typisk om morgenen eller efter en kold nat.
Er det farligt at have en punkteret rude?
Nej. Ruden er tæt mod regn og træk og kan sidde i årevis. Generne er, at udsynet bliver sløret, og at isoleringsevnen falder noget, fordi gasfyldningen mellem glassene kan sive ud sammen med forseglingens tæthed.
Kan en punkteret rude repareres?
Sjældent varigt. Der findes metoder med boring, udtørring og ny forsegling, men de genskaber hverken tørremidlets kapacitet eller gasfyldningen, og dugen kan vende tilbage. Normalt skiftes selve ruden.
Skal hele vinduet skiftes?
Ikke nødvendigvis. Termoruden er en selvstændig enhed i rammen og kan skiftes for sig, hvis rammen er sund. Det er altså rammens tilstand, ikke rudens, der afgør, om hele vinduet skal udskiftes.