substantiv, fælleskøn[kul-de-bro]-en, -er, -erne
kuldebro betyder sted i en bygnings klimaskærm, hvor et materiale leder varme væsentlig bedre end det, der ligger omkring det — så varmen slipper ud dér.
Betydninger
sted i en bygnings klimaskærm, hvor et materiale leder varme væsentlig bedre end det, der ligger omkring det — så varmen slipper ud dér
Bruges om byggeteknik, isolering og energiforbrug
Typisk er det en gennemgående del af selve konstruktionen: en træ- eller stålstolpe i ydervæggen, en altanplade, der fortsætter ud gennem facaden, eller et vinduesbeslag af metal. Materialet bryder isoleringslaget og danner en genvej for varmen. Følgen er to ting: husets varmetab stiger, og den indvendige overflade bliver koldere end resten af væggen. Bliver den kold nok, dannes der kondens netop dér, og fugten er begyndelsen på skimmelvækst.
- Termografibilledet viste en tydelig kuldebro langs altandøren.
- Stålsøjlerne gik gennem isoleringen og skabte kuldebroer i hele facaden.
- Kondensen i hjørnet skyldtes en kuldebro, ikke utætte vinduer.
Bøjning af kuldebro
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| kuldebro | ubestemt ental |
| kuldebroen | bestemt ental |
| kuldebroer | ubestemt flertal |
| kuldebroerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- kul-de-bro
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af kulde og bro
- Kendt fra
- i Den Danske Ordbog fra den trykte udgave 2003-2005
Billedet er en bro, kulden kan gå over. Det er anskueligt, men fysisk vendt om: kulde bevæger sig ikke, varme gør. Det, der sker, er, at varmen inde fra huset finder en genvej ud gennem et materiale, der leder bedre end isoleringen omkring det. Derfor hedder fænomenet på engelsk og i faglitteraturen en varmebro — thermal bridge — mens dansk dagligsprog har holdt fast i kulden, fordi det er dén, beboeren mærker på væggen.
kuldebro forklaret
Navnet er vendt om: varmen går ud, kulden kommer ikke ind
En kuldebro leder varme udad, den leder ikke kulde indad. Varme bevæger sig altid fra varmt mod koldt, og et materiale med høj varmeledningsevne — stål, beton, tegl — flytter den hurtigere end mineraluld eller polystyren. Når et sådant materiale går gennem isoleringslaget, får varmen en genvej ud af huset præcis dér.
Beboeren oplever det modsat, og derfor hedder det, som det gør. Overfladen indenfor bliver kold at røre ved, og der trækker kulde fra hjørnet. På engelsk og i byggefaglig litteratur bruges i stedet ordet varmebro, som beskriver retningen korrekt. De to ord dækker det samme.
Det er konstruktionen, ikke isoleringens tykkelse
En kuldebro forsvinder ikke af mere isolering ved siden af. Problemet er, at noget går tværs igennem isoleringen, og så er det dét materiales ledningsevne, der bestemmer varmetabet på stedet. Efterisolerer man en ydervæg uden at gøre noget ved de gennemgående stolper eller ved altanpladen, står kuldebroen tilbage — nu som en endnu større andel af husets samlede varmetab.
De klassiske steder går igen fra hus til hus: overgangen mellem fundament og ydervæg, vinduernes og dørenes tilslutning til muren, altanplader og karnapper, der er støbt i ét med etagedækket, og remmen øverst i væggen, hvor taget møder facaden. Er huset bygget med træskelet eller stålskelet, ligger der desuden en lille kuldebro ved hver eneste stolpe.
Kondens, skimmel og hvorfor det opdages om vinteren
Kondensen er den egentlige skade. Luft kan holde på mindre vanddamp, jo koldere den er, og møder den indvendige, fugtige rumluft en overflade under dugpunktet, falder vandet ud som kondens. En alvorlig kuldebro — for eksempel en gennemgående metaldel i ydervæggen — kan gøre overfladen kold nok til, at det sker.
Derfor viser kuldebroer sig som mørke eller skimlede striber og hjørner i fyringssæsonen og forsvinder tilsyneladende om sommeren. Møbler op ad en kold ydervæg gør det værre, fordi de stopper luftbevægelsen bag sig. Selve skimmelvæksten er en følge af fugten, ikke af kulden.
Sådan findes de: termografi om vinteren
Et termografisk kamera er den sikre metode, og det skal bruges, mens der er forskel på ude og inde. Måler man en kold vinterdag, tegner kuldebroerne sig som varme striber udefra og kolde striber indefra. Om sommeren er temperaturforskellen for lille til, at billedet siger noget.
Håndens bagside er en gratis forprøve. Er ydervæggen mærkbart koldere ét sted end en halv meter derfra, er der noget at se nærmere på. Det samme gælder, hvis der sætter sig dug eller skimmel i et bestemt hjørne år efter år, mens resten af rummet er tørt. Og fordi kondensen er sæsonbestemt, siger et tørt hjørne om sommeren ikke, at kuldebroen er væk — den viser sig igen, når fyringssæsonen begynder.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om kuldebro
Hvad er en kuldebro?
Et sted i husets klimaskærm, hvor et materiale leder varme væsentlig bedre end det omkringliggende — for eksempel en stålstolpe eller en altanplade, der går gennem isoleringen. Varmen slipper ud dér, og overfladen indenfor bliver koldere end resten af væggen.
Hvorfor hedder det en kuldebro, når det er varme, der går ud?
Fordi navnet beskriver, hvad beboeren mærker. Fysisk vandrer varme fra varmt mod koldt, aldrig omvendt, og derfor hedder fænomenet varmebro på engelsk og i byggefaglig litteratur. De to ord dækker det samme.
Hvor sidder kuldebroer typisk?
Ved fundamentets møde med ydervæggen, omkring vinduer og døre, ved altanplader og karnapper støbt i ét med etagedækket, og ved remmen øverst i væggen. I træ- og stålskeletbyggeri desuden ved hver enkelt stolpe.
Er en kuldebro farlig?
Ikke i sig selv, men kondensen er. Bliver den indvendige overflade kold nok til, at rumluftens fugt falder ud som vand, får skimmelsvamp fodfæste. Derfor viser problemet sig oftest som skimlede hjørner om vinteren.
Hjælper det at efterisolere?
Kun hvis selve gennemføringen brydes. Mere isolering ved siden af fjerner ikke genvejen gennem stolpen eller altanpladen — kuldebroen bliver blot en større andel af det samlede varmetab. Løsningen er at isolere udvendigt i et ubrudt lag eller at bryde den gennemgående del med et isolerende element.