gaslighting

gaslighting forklaret

Hvordan gaslighting foregår

Gaslighting kendetegnes ved en gentagen mekanik snarere end en enkeltstående løgn: den, der manipulerer, benægter, fordrejer eller bagatelliserer noget, offeret ved er sket, og gør det igen og igen over tid. Enkeltstående benægtelser vækker mistanke, men gentagelsen slider på offerets tillid til egen hukommelse og dømmekraft, indtil vedkommende begynder at læne sig op ad manipulatorens version af virkeligheden i stedet for sin egen.

Typiske greb er at afvise offerets oplevelser som overfortolkning eller overfølsomhed, at omskrive tidligere hændelser, eller at inddrage andre personer, så offeret står alene med sin opfattelse. Fælles for greebene er, at de flytter tvivlen fra manipulatorens adfærd til offerets dømmekraft.

Hvor det opstår

Begrebet bruges oftest om nære relationer som parforhold og familier, hvor den ene part over tid opnår kontrol ved systematisk at underminere den andens virkelighedsopfattelse. Det ses også på arbejdspladser, hvor en leder eller kollega benægter aftaler eller hændelser for at unddrage sig ansvar eller for at svække en medarbejders selvtillid.

I offentlig og politisk debat bruges ordet desuden om systematisk benægtelse af veldokumenterede kendsgerninger med det formål at skabe tvivl om, hvad der er sandt — en brug, der har gjort begrebet langt bredere end den oprindelige, snævre betydning inden for parforhold og familier.

Følger og genkendelse

Langvarig gaslighting kan føre til, at offeret mister tilliden til egen dømmekraft, udvikler angst og lavt selvværd, og i stigende grad søger bekræftelse hos manipulatoren i stedet for at stole på egne oplevelser. Det gør det ofte svært for offeret selv at opdage mønsteret, fordi netop evnen til at vurdere situationen korrekt er det, der gradvist svækkes.

Fagfolk peger på, at genkendelse ofte kommer udefra — fra venner, familie eller en behandler, der kan se mønsteret på afstand — og at det første skridt væk fra det ofte er at få sat ord på, at ens egen oplevelse af virkeligheden rent faktisk er gyldig.

Gaslighting over for almindelig uenighed

Ikke enhver uenighed om, hvad der er sket, er gaslighting. To mennesker kan huske den samme situation forskelligt uden ond vilje, og en enkeltstående misforståelse er ikke det samme som en systematisk manipulation. Det, der adskiller gaslighting fra almindelig uenighed, er netop mønsteret, gentagelsen og hensigten om at underminere den andens dømmekraft snarere end blot at være uenig om en enkelt hændelse.

Denne forskel gør begrebet svært at anvende præcist i praksis, og kritikere har påpeget, at ordet i nyere tid bruges så bredt, at det risikerer at dække over både grov, systematisk manipulation og mere almindelige, uskyldige uoverensstemmelser, hvilket kan udvande dets oprindelige, mere afgrænsede betydning.

Hjælp og håndtering

Fagfolk anbefaler typisk, at den, der oplever gentagen benægtelse af sine egne oplevelser, søger bekræftelse hos en uafhængig tredje part, som ikke er en del af relationen — for eksempel en ven, et familiemedlem eller en psykolog. At skrive situationer ned, mens de sker, kan desuden hjælpe med at fastholde en oplevelse, før den bliver udfordret af en efterfølgende benægtelse.

I mere alvorlige og vedvarende tilfælde, særlig i nære parforhold, anbefales professionel hjælp, fordi mønsteret kan være vanskeligt at bryde alene, netop fordi det gradvist svækker den evne til at vurdere situationen korrekt, som ellers ville gøre det muligt selv at gennemskue det.