substantiv, fælleskøn[angst]-en
angst betyder stærk, ubehagelig følelse af frygt eller bekymring, ofte uden en tydelig eller forholdsmæssig ydre årsag.
Betydninger
stærk, ubehagelig følelse af frygt eller bekymring, ofte uden en tydelig eller forholdsmæssig ydre årsag
Bruges i psykologi og sundhedsfaglig sammenhæng
Angst adskiller sig fra almindelig frygt ved, at den ofte retter sig mod noget, der endnu ikke er sket, eller som slet ikke udgør en reel fare. Følelsen ledsages typisk af kropslige reaktioner som hjertebanken, sveden, rysten og en følelse af uro i maven, fordi kroppens alarmberedskab aktiveres, selv om der ikke er en umiddelbar trussel at handle på. I mild og forbigående form er angst en normal del af livet, men bliver den vedvarende, uforholdsmæssig kraftig eller begrænsende for hverdagen, kan den udvikle sig til en egentlig angstlidelse.
- Hun mærkede en stigende angst, jo tættere eksamen kom.
- Angsten gjorde det svært for ham at tage bussen alene.
Bøjning af angst
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| angst | ubestemt ental |
| angsten | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- angst
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Modsætninger
Oprindelse
- Kommer fra
- oldnordisk angr, beslægtet med tysk Angst
- Kendt fra
- kendt i dansk gennem hele sproghistorien
Ordet er beslægtet med det oldnordiske angr, sorg eller kummer, og går tilbage til en fælles germansk rod, der også findes i det tyske Angst og det latinske angustus, snæver eller trang. Den fælles kerne i disse ord er en fornemmelse af at blive presset eller snørt sammen, hvilket stemmer godt overens med den fysiske fornemmelse af trykken for brystet, mange forbinder med stærk angst.
angst forklaret
Angst som normal reaktion og som lidelse
Angst er grundlæggende en overlevelsesmekanisme, der gør kroppen klar til at reagere hurtigt på fare, ved at frigøre stresshormoner, øge pulsen og skærpe opmærksomheden. I den rette sammenhæng, over for en reel trussel, er reaktionen hensigtsmæssig og forsvinder igen, når faren er drevet over.
Problemet opstår, når reaktionen aktiveres uforholdsmæssigt hyppigt, kraftigt eller uden nogen reel udløsende fare, og når den begynder at begrænse, hvad personen tør eller kan gøre i hverdagen. Her taler man om en angstlidelse, som er blandt de hyppigste psykiske lidelser i Danmark.
Typer af angstlidelser
Generaliseret angst er kendetegnet ved en vedvarende, svævende bekymring om mange forskellige forhold i livet, uden at bekymringen er knyttet til én bestemt situation. Panikangst viser sig som pludselige, intense anfald med kraftige kropslige symptomer, der ofte opleves så voldsomt, at personen frygter at dø eller miste kontrollen.
Socialangst handler om en stærk frygt for at blive vurderet negativt af andre i sociale situationer, mens specifikke fobier retter sig mod en afgrænset genstand eller situation, for eksempel edderkopper, højder eller flyvning. Fælles for typerne er, at angsten står i misforhold til den faktiske fare, situationen udgør. Angst kan desuden optræde sammen med andre tilstande, som depression eller misbrug, hvilket gør udredningen mere sammensat og behandlingen vigtigere at få tilpasset den enkelte.
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi er den behandlingsform, der har den bedste dokumentation for effekt ved de fleste angstlidelser. Den arbejder med at identificere og udfordre de tankemønstre, der forstærker angsten, samt gradvist at udsætte personen for det, der undgås, så kroppen lærer, at faren ikke indtræffer.
Ved svær eller langvarig angst kan medicin, typisk fra gruppen af antidepressiva, indgå som supplement til samtaleterapien, ofte i en periode mens de nye tankemønstre og strategier indøves. De fleste med en angstlidelse oplever betydelig bedring med den rette behandling, selv om forløbet kan tage tid.
Angst hos børn og unge
Angst er blandt de hyppigste psykiske vanskeligheder hos børn og unge og viser sig ofte anderledes end hos voksne, blandt andet som mavepine, hovedpine, vrede eller modstand mod at gå i skole, snarere end som en klart formuleret bekymring. Det kan gøre tilstanden sværere for både barnet selv og de voksne omkring det at genkende som angst.
Tidlig opsporing og behandling er særlig vigtig hos børn, fordi ubehandlet angst kan påvirke skolegang, venskaber og selvværd over en længere periode. Behandlingen ligner den, der bruges til voksne, men tilpasses alder og udviklingstrin, ofte med inddragelse af forældre i selve forløbet. Skoler og fritidstilbud spiller også en rolle i at støtte op om barnets behandling i hverdagen.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om angst
Hvad er angst?
Angst er en stærk, ubehagelig følelse af frygt eller bekymring, ofte uden en tydelig eller forholdsmæssig ydre årsag. Den ledsages typisk af kropslige reaktioner som hjertebanken og sveden, fordi kroppens alarmberedskab aktiveres unødigt.
Hvornår er angst en lidelse og ikke bare en normal følelse?
Angst bliver en lidelse, når den er vedvarende, uforholdsmæssig kraftig i forhold til den faktiske fare, eller når den begrænser, hvad personen tør eller kan gøre i hverdagen. Mild, forbigående angst i en presset situation er en normal reaktion.
Hvilke typer angstlidelser findes der?
Blandt de hyppigste er generaliseret angst, panikangst, socialangst og specifikke fobier. De adskiller sig i, om bekymringen retter sig mod alt muligt, kommer i pludselige anfald, handler om sociale situationer eller er knyttet til en bestemt genstand.
Hvordan behandles angst?
Kognitiv adfærdsterapi har den bedste dokumentation for effekt ved de fleste angstlidelser og arbejder med at udfordre angstforstærkende tanker samt gradvist udsætte personen for det, der undgås. Medicin kan indgå som supplement ved svær eller langvarig angst.
