substantiv, fælleskøn[bor-der-lain]
borderline betyder personlighedsforstyrrelse kendetegnet ved ustabile følelser, ustabilt selvbillede og ustabile relationer til andre.
Betydninger
personlighedsforstyrrelse kendetegnet ved ustabile følelser, ustabilt selvbillede og ustabile relationer til andre
Bruges i psykiatri og psykologi
Den fulde lægefaglige betegnelse er emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, men borderline er den betegnelse, der bruges i almindelig tale. Navnet stammer fra en ældre opfattelse af, at lidelsen lå i grænselandet mellem det, man dengang kaldte neurose, og det psykotiske, selv om den forståelse ikke afspejler nutidens diagnostiske viden. Kendetegnende for tilstanden er hurtige og intense følelsesudsving, en usikker fornemmelse af egen identitet, impulsiv adfærd og et mønster af ustabile, ofte meget intense forhold til andre mennesker.
- Hun fik diagnosen borderline i sine tidlige tyverne efter flere år med svingende følelser.
- Borderline forveksles ofte fejlagtigt med bipolar lidelse, selv om de to tilstande er forskellige.
Bøjning af borderline
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| borderline | ubestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- bor-der-lain
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Oprindelse
- Kommer fra
- engelsk border line, grænselinje
- Kendt fra
- betegnelsen indført af den amerikanske psykoanalytiker Adolph Stern i 1938
Ordet er sammensat af det engelske border, grænse, og line, linje, og blev oprindelig brugt i psykiatrien om tilstande, man opfattede som liggende i grænselandet mellem neurotiske og psykotiske lidelser. Betegnelsen blev indført af den amerikanske psykoanalytiker Adolph Stern i 1938 og har siden ændret indhold markant, i takt med at forskningen har præciseret, hvad tilstanden faktisk indebærer, men det oprindelige navn er bevaret i almindelig sprogbrug.
borderline forklaret
Kendetegn
De centrale kendetegn er en udpræget frygt for at blive forladt, ustabile og intense forhold til andre, der kan skifte hurtigt mellem idealisering og nedvurdering af samme person, samt et svingende og usikkert billede af egen identitet. Følelsesmæssige reaktioner er ofte langt kraftigere og mere langvarige end situationen umiddelbart lægger op til.
Impulsiv adfærd på områder, der kan skade personen selv, forekommer hyppigt, ligesom selvskadende handlinger og tilbagevendende tanker om selvmord er almindelige ved svær borderline. Perioder med tomhedsfølelse og vanskeligheder med at styre vrede indgår også ofte i billedet.
Årsager
Årsagerne regnes for sammensatte, hvor både genetiske faktorer og opvækstforhold spiller ind. Tidlige, gentagne oplevelser af omsorgssvigt, ustabile relationer eller traumer i barndommen ses hos mange, der senere udvikler tilstanden, men ikke alle med lignende opvækst udvikler borderline, og heller ikke alle med diagnosen har en historie med tydeligt svigt.
En udbredt forklaringsmodel peger på et samspil mellem en medfødt sårbarhed i følelsesreguleringen og en opvækst, hvor barnets følelsesmæssige reaktioner ikke er blevet mødt og anerkendt tilstrækkeligt, hvilket kan gøre det sværere senere i livet at regulere stærke følelser.
Behandling
Dialektisk adfærdsterapi er den behandlingsform, der har den stærkeste dokumentation for effekt ved borderline. Den kombinerer træning i at regulere følelser og håndtere kriser med en accepterende tilgang til de vanskeligheder, personen oplever, og foregår typisk både individuelt og i gruppe over en længere periode.
Medicin bruges ikke til at behandle selve borderline-diagnosen, men kan i perioder lindre sideliggende symptomer som svær angst eller depression. Med den rette behandling oplever mange en betydelig bedring over tid, og symptomerne aftager for flere med alderen, selv uden behandling, hvilket dog ikke bør stå i vejen for at søge hjælp tidligt.
Hverdagen med borderline
Diagnosen påvirker ofte relationer til familie, venner og partnere, fordi de intense og hurtigt skiftende følelser kan gøre det svært for både personen selv og omgivelserne at vide, hvad der udløser en reaktion, og hvordan den bedst mødes. Pårørende oplever ofte selv at have behov for viden og støtte for at kunne navigere i relationen uden at bidrage til yderligere konflikt.
Mange med borderline fungerer godt i perioder uden synlige symptomer, mens andre oplever, at selv mindre belastninger kan udløse en krise. Denne variation er en del af grunden til, at diagnosen historisk er blevet beskrevet som liggende i et grænseland — funktionsniveauet kan svinge betydeligt over tid hos samme person. Uddannelse om tilstanden, både til den ramte og til pårørende, indgår derfor ofte som et fast element tidligt i et behandlingsforløb.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om borderline
Hvad er borderline?
Borderline er en personlighedsforstyrrelse kendetegnet ved ustabile følelser, ustabilt selvbillede og ustabile relationer til andre. Den fulde lægefaglige betegnelse er emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.
Hvorfor hedder det borderline?
Navnet stammer fra en ældre opfattelse af, at tilstanden lå i grænselandet mellem neurotiske og psykotiske lidelser. Betegnelsen blev indført i 1938 og er bevaret i sprogbrugen, selv om forståelsen af tilstanden har ændret sig markant siden.
Hvad forårsager borderline?
Årsagerne regnes for sammensatte og involverer både genetiske faktorer og opvækstforhold. En udbredt model peger på samspillet mellem en medfødt sårbarhed i følelsesreguleringen og en opvækst, hvor barnets følelser ikke i tilstrækkelig grad er blevet mødt og anerkendt.
Kan borderline behandles?
Ja. Dialektisk adfærdsterapi har den stærkeste dokumentation for effekt og kombinerer træning i følelsesregulering med en accepterende tilgang til vanskelighederne. Mange oplever betydelig bedring med den rette behandling.