substantiv, fælleskøn[hyp-no-se]-n, -r, -rne
hypnose betyder tilstand af dyb koncentration og afslapning, hvor opmærksomheden indsnævres, og personen bliver mere modtagelig over for forslag.
Betydninger
tilstand af dyb koncentration og afslapning, hvor opmærksomheden indsnævres, og personen bliver mere modtagelig over for forslag
Bruges i behandling, underholdning og selvhjælp
Tilstanden fremkaldes typisk af en behandler gennem en rolig stemme, gentagne instruktioner og fokus på afslapning, men kan i nogle tilfælde også opnås gennem selvhypnose uden en anden persons medvirken. I hypnose er personen ikke bevidstløs eller uden kontrol, som det ofte fremstilles i underholdning, men i en tilstand mellem vågenhed og søvn, hvor den kritiske eftertanke er dæmpet, og opmærksomheden er stærkt fokuseret om det, behandleren eller personen selv retter den mod.
- Han prøvede hypnose for at holde op med at ryge, efter andre metoder ikke havde virket.
- Showet endte med, at en frivillig fra publikum blev sat i hypnose og fik at vide, han var en kylling.
Bøjning af hypnose
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| hypnose | ubestemt ental |
| hypnosen | bestemt ental |
| hypnoser | ubestemt flertal |
| hypnoserne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- hyp-no-se
Oprindelse
- Kommer fra
- græsk hypnos, søvn
- Kendt fra
- ordet indført i lægevidenskaben af den skotske kirurg James Braid i 1840'erne
Ordet stammer fra det græske hypnos, søvnguden i den græske mytologi, og blev indført i lægevidenskaben af den skotske kirurg James Braid, som i 1840'erne studerede tilstanden systematisk og gav den navnet hypnotism, som senere blev til det danske hypnose. Braid ønskede at afgrænse fænomenet fra den ældre betegnelse mesmerisme, opkaldt efter Franz Anton Mesmer, hvis teorier om usynlig magnetisme han tog afstand fra.
hypnose forklaret
Hvad der sker under hypnose
Under hypnose er hjernens aktivitet ændret på en måde, der kan måles, blandt andet i de områder, der styrer opmærksomhed og selvbevidsthed. Personen bevarer sin frie vilje og vil ikke udføre handlinger, der strider fundamentalt mod egne værdier, i modsætning til myten om, at man kan tvinges til hvad som helst under hypnose.
Modtageligheden for hypnose varierer betydeligt fra person til person. Nogle går let og dybt i tilstanden, mens andre kun oplever en let afslapning, uanset hvor erfaren behandleren er. Denne variation er en af grundene til, at effekten af hypnose kan være svær at forudsige fra person til person.
Brug i behandling
I klinisk sammenhæng bruges hypnose blandt andet til rygestop, vægttab, smertelindring og behandling af visse angsttilstande. Metoden bygger på en antagelse om, at den fokuserede og afslappede tilstand gør personen mere modtagelig over for forslag, der understøtter en ønsket adfærdsændring.
Forskningen peger på en dokumenteret effekt ved bestemte typer smerte og ved forberedelse til medicinske indgreb, mens effekten ved for eksempel rygestop er mere omdiskuteret og varierer fra studie til studie. Hypnose bruges sjældent som eneste behandling, men indgår typisk som et supplement til anden terapi eller medicinsk behandling.
Hypnose i underholdning
Scenehypnose, hvor en hypnotisør får frivillige fra et publikum til at udføre komiske eller overraskende handlinger, bygger på de samme grundlæggende mekanismer som den kliniske brug, men er tilrettelagt som underholdning. Deltagerne udvælges ofte blandt dem, der viser sig særligt modtagelige gennem indledende øvelser, før showet for alvor går i gang.
Denne form for hypnose har bidraget til en udbredt misforståelse af, hvad tilstanden indebærer, herunder ideen om fuldstændig kontroltab. I virkeligheden er deltagerne i høj grad medspillende, og showets effekt afhænger lige så meget af forventning og social sammenhæng som af selve hypnosen.
Hvem må udføre hypnose
Titlen hypnotisør er ikke beskyttet i Danmark, og der findes derfor ikke ét fast uddannelseskrav for at praktisere hypnose. Kliniske psykologer og læger, der bruger hypnose som en del af en behandling, har typisk en fagligt anerkendt efteruddannelse i metoden oven på deres grunduddannelse.
Uden for sundhedsvæsenet udbydes hypnoterapi også af behandlere uden en sundhedsfaglig grunduddannelse, hvilket gør det relevant at undersøge en behandlers baggrund, særligt hvis hypnosen bruges i forbindelse med en alvorlig psykisk eller fysisk tilstand, hvor en fejlvurdering kan have konsekvenser. Flere faglige organisationer for psykologer og læger udbyder certificerede kurser i klinisk hypnose, og en sådan certificering kan være et pejlemærke, når man skal vurdere en behandlers baggrund uden selv at have indsigt i feltet.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om hypnose
Hvad er hypnose?
Hypnose er en tilstand af dyb koncentration og afslapning, hvor opmærksomheden indsnævres, og personen bliver mere modtagelig over for forslag. Personen er ikke bevidstløs, men i en tilstand mellem vågenhed og søvn.
Kan man blive tvunget til noget under hypnose?
Nej. Personen bevarer sin frie vilje under hypnose og vil ikke udføre handlinger, der strider fundamentalt mod egne værdier. Myten om fuldstændig kontroltab stammer især fra scenehypnose i underholdningsøjemed.
Hvad bruges hypnose til i behandling?
Hypnose bruges blandt andet til rygestop, vægttab, smertelindring og visse angsttilstande, oftest som supplement til anden behandling. Effekten er bedst dokumenteret ved bestemte typer smerte og forberedelse til medicinske indgreb.
Kan alle blive hypnotiseret?
Modtageligheden for hypnose varierer betydeligt fra person til person. Nogle går let og dybt i tilstanden, mens andre kun oplever en let afslapning, uanset hvor erfaren behandleren er.