substantiv, fælleskøn[ve-ne-pum-pe]-n, -r, -rne
venepumpe betyder kroppens mekanisme til at presse blod tilbage mod hjertet gennem venerne ved hjælp af de omkringliggende musklers sammentrækning.
Betydninger
kroppens mekanisme til at presse blod tilbage mod hjertet gennem venerne ved hjælp af de omkringliggende musklers sammentrækning
Bruges i fysiologi og om blodomløb
Mekanismen udnytter, at venerne, især i arme og ben, ligger tæt omgivet af muskler. Når en muskel trækker sig sammen, klemmes venen sammen og presser blodet videre, mens en række klapper i venen sikrer, at blodet kun kan bevæge sig én vej — mod hjertet. Uden denne pumpevirkning ville tyngdekraften alene trække blodet nedad i benene, når man står eller sidder, og venepumpen er derfor central for, at blodet effektivt kan cirkulere tilbage til hjertet fra kroppens nederste dele.
- Fysioterapeuten anbefalede øvelser, der aktiverer venepumpen, mod de hævede ben.
- Lang tids stillesiddende arbejde svækker venepumpens effekt og kan give tunge ben.
Bøjning af venepumpe
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| venepumpe | ubestemt ental |
| venepumpen | bestemt ental |
| venepumper | ubestemt flertal |
| venepumperne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- ve-ne-pum-pe
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af vene og pumpe
- Kendt fra
- fagudtryk kendt fra fysiologien gennem 1900-tallet
Vene kommer af det latinske vena om en åre eller kanal i kroppen. Pumpe er lånt fra nedertysk pumpe og betegner en anordning, der flytter væske eller luft. Sammensætningen beskriver direkte funktionen: en mekanisme, der pumper blodet gennem venerne, selv om den ikke, som en teknisk pumpe, er en selvstændig genstand, men en effekt af musklernes bevægelse omkring karrene.
venepumpe forklaret
Sådan virker mekanismen
Blodet transporteres væk fra hjertet gennem arterierne under højt tryk fra hjertets pumpevirkning, men på vejen tilbage gennem venerne er trykket langt lavere. Særligt i benene skal blodet derfor bevæge sig opad mod hjertet, uden at hjertets eget tryk længere driver det fremad i samme grad.
Løsningen er venepumpen: når lægmusklerne og andre muskler i benet trækker sig sammen, for eksempel når man går, klemmes de dybe vener sammen, og blodet presses opad. Venernes klapper, små foldninger af vævet inde i karret, forhindrer blodet i at løbe tilbage ned mellem sammentrækningerne, så bevægelsen samlet set går én vej.
Hvad der svækker pumpen
Lang tids stillesiddende eller ståen uden bevægelse svækker pumpens effekt markant, fordi musklerne ikke trækker sig sammen og løsner sig på skift. Det er en af grundene til, at ben og fødder kan hæve efter lange flyrejser eller en arbejdsdag med meget stillesiddende arbejde.
Hvis venernes klapper med tiden bliver svage eller utætte, kan blodet begynde at samle sig og strække venen, hvilket viser sig som åreknuder. Her svigter ikke selve muskelpumpen, men den mekanisme, der normalt sikrer, at blodet ikke løber baglæns mellem sammentrækningerne.
Øvelser og forebyggelse
Simple bevægelser som at rejse og sænke sig på tæerne, bøje og strække anklerne eller gå en kort tur med jævne mellemrum aktiverer venepumpen og modvirker den ophobning af blod, der ellers kan give hævede eller tunge ben efter lang tids stillesiddende arbejde eller rejse.
Støttestrømper bruges nogle gange som supplement, fordi de yder et jævnt, udefrakommende tryk mod benet og dermed understøtter den samme funktion, som musklerne normalt varetager, særlig hos personer med svækkede veneklapper eller nedsat bevægelighed.
Venepumpen og andre kropssystemer
Venepumpens funktion hænger sammen med resten af blodomløbet: mens hjertet driver blodet gennem arterierne under højt tryk, er venepumpen den mekanisme, der kompenserer for det lavere tryk på returvejen. De to systemer arbejder derfor i forlængelse af hinanden om at holde blodet i konstant cirkulation.
Nedsat bevægelighed over længere tid, for eksempel ved sygdom eller efter en operation, øger risikoen for blodpropper i benene, netop fordi venepumpen ikke arbejder som normalt. Det er en af grundene til, at tidlig mobilisering efter operationer og lange sygeperioder anbefales, selv i beskedent omfang. På hospitaler suppleres den naturlige venepumpe derfor ofte med kompressionsstrømper eller mekaniske pumpemanchetter til sengeliggende patienter, der ikke selv kan bevæge benene tilstrækkeligt. Sådanne manchetter oppustes og tømmes skiftevis omkring benet i et fast mønster og efterligner dermed den sammentrækning, egne muskler ellers ville stå for. Metoden bruges særligt efter operationer, hvor patienten i en periode ikke selv kan gå eller bevæge benene nok til at holde den naturlige pumpevirkning i gang.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om venepumpe
Hvad er venepumpen?
Venepumpen er kroppens mekanisme til at presse blod tilbage mod hjertet gennem venerne ved hjælp af de omkringliggende musklers sammentrækning. Den er særlig vigtig i benene, hvor blodet ellers skal transporteres opad mod tyngdekraften.
Hvorfor hæver benene efter lange flyrejser?
Lang tids stillesiddende svækker venepumpens effekt, fordi musklerne ikke trækker sig sammen og løsner sig på skift som ved gang. Det gør det sværere for blodet at blive presset tilbage mod hjertet, hvilket kan vise sig som hævelse.
Hvad er sammenhængen mellem venepumpen og åreknuder?
Åreknuder opstår, når venernes klapper bliver svage eller utætte, så blodet samler sig og strækker venen. Selve muskelpumpen svigter ikke, men den klapmekanisme, der skal forhindre blodet i at løbe baglæns mellem sammentrækningerne, fungerer ikke længere korrekt.
Hvordan kan man aktivere venepumpen ved stillesiddende arbejde?
Simple bevægelser som at rejse og sænke sig på tæerne, bøje og strække anklerne eller gå en kort tur med jævne mellemrum aktiverer musklerne omkring venerne og modvirker ophobning af blod i benene.