substantiv, intetkøn[i-mun-for-svar]-et, -, -ene
immunforsvar betyder kroppens samlede system af celler, væv og organer, der beskytter mod infektioner og fremmede stoffer som bakterier og vira.
Betydninger
kroppens samlede system af celler, væv og organer, der beskytter mod infektioner og fremmede stoffer som bakterier og vira
Bruges i medicin og biologi
Systemet deles typisk op i et medfødt (uspecifikt) immunforsvar og et adaptivt (specifikt) immunforsvar. Det medfødte immunforsvar reagerer hurtigt og ens på alle typer trusler, blandt andet ved hjælp af hvide blodlegemer som makrofager og granulocytter, der opsluger og nedbryder fremmede stoffer. Det adaptive immunforsvar udvikler sig langsommere, men målrettet mod den enkelte trussel, og det er her lymfocytter danner antistoffer og opbygger en immunologisk hukommelse, som gør kroppen bedre rustet ved senere møder med samme mikroorganisme.
- Et stærkt immunforsvar gør kroppen bedre i stand til at bekæmpe infektioner, før de udvikler sig til sygdom.
- Efter operationen var immunforsvaret svækket, så lægerne anbefalede ekstra forsigtighed i forhold til smitte.
Bøjning af immunforsvar
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| immunforsvar | ubestemt ental |
| immunforsvaret | bestemt ental |
| immunforsvar | ubestemt flertal |
| immunforsvarene | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- i-mun-for-svar
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af immun og forsvar
Immun stammer fra det latinske immunis, der betyder fritaget eller uberørt, oprindelig brugt om fritagelse for skatter og pligter, men senere overført til betydningen fri for sygdom. Forsvar er et almindeligt dansk ord for det, der beskytter eller afværger noget. Sammensætningen immunforsvar opstod, da lægevidenskaben fik brug for et samlet ord for kroppens forsvarssystem mod sygdomsfremkaldende organismer.
immunforsvar forklaret
Medfødt og adaptivt immunforsvar
Immunforsvaret inddeles traditionelt i to hovedsystemer, som arbejder tæt sammen. Det medfødte immunforsvar er til stede fra fødslen og reagerer ens og hurtigt på stort set alle typer af fremmede organismer, uden at det kræver forudgående kontakt med den pågældende trussel. Det fungerer som kroppens første og bredeste forsvarslinje og omfatter blandt andet hud og slimhinder, der fysisk holder mikroorganismer ude, samt en række celler og proteiner i blodet, der reagerer på generelle kendetegn ved bakterier og vira.
Det adaptive immunforsvar er langsommere om at komme i gang, fordi det først skal lære en given trussel at kende, men til gengæld bliver responsen langt mere præcis og målrettet. Når kroppen har mødt en bestemt mikroorganisme én gang, kan det adaptive immunforsvar reagere langt hurtigere og kraftigere, hvis den samme trussel dukker op igen, hvilket er selve grundlaget for, at vacciner virker.
Hvide blodlegemer og deres roller
Hvide blodlegemer, også kaldet leukocytter, er en fællesbetegnelse for de celler i blodet, der udgør kernen i immunforsvaret. Granulocytter og makrofager er blandt de celler, der opsøger og opsluger bakterier og andet fremmed materiale, en proces der kaldes fagocytose. De arbejder særligt aktivt i det medfødte immunforsvar og er ofte de første celler, der ankommer til et infektionssted.
Lymfocytter, herunder T-celler og B-celler, hører til det adaptive immunforsvar. T-celler kan blandt andet opspore og uskadeliggøre celler, der er inficeret med virus, mens B-celler er ansvarlige for at danne antistoffer. Antallet og fordelingen af de forskellige typer hvide blodlegemer i en blodprøve bruges ofte klinisk til at vurdere, om kroppen kæmper mod en infektion.
Antistoffer og immunologisk hukommelse
Antistoffer er proteiner, som B-celler danner specifikt målrettet mod et fremmed stof, en såkaldt antigen. Når et antistof binder sig til sin målrettede struktur på for eksempel et virus eller en bakterie, markerer det den fremmede organisme, så andre dele af immunforsvaret kan genkende og uskadeliggøre den mere effektivt.
Efter en infektion eller vaccination bevarer kroppen ofte hukommelsesceller, der gør, at immunforsvaret kan reagere hurtigere og kraftigere, hvis samme trussel vender tilbage senere. Denne immunologiske hukommelse er årsagen til, at man for mange sygdomme kun bliver alvorligt syg én gang, og den udnyttes direkte i udviklingen af vacciner.
Faktorer der påvirker immunforsvaret
Immunforsvarets styrke varierer gennem livet og påvirkes af en række forhold, herunder alder, søvn, kost, stressniveau og eksisterende sygdomme. Hos nyfødte er immunforsvaret endnu umodent, mens det hos ældre ofte svækkes gradvist, hvilket øger risikoen for infektioner og gør, at vacciner nogle gange virker svagere.
Visse sygdomme og behandlinger, for eksempel kemoterapi eller organtransplantation, kan svække immunforsvaret bevidst eller som bivirkning, hvilket øger følsomheden over for infektioner betydeligt. Omvendt kan immunforsvaret i sjældne tilfælde reagere fejlagtigt mod kroppens eget væv, hvilket ligger til grund for autoimmune sygdomme.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om immunforsvar
Hvad er immunforsvaret?
Immunforsvaret er kroppens samlede system af celler, væv og organer, der beskytter mod infektioner og fremmede stoffer. Det består af et medfødt og et adaptivt system, som arbejder sammen om at genkende og uskadeliggøre bakterier, vira og andre trusler.
Hvad er forskellen på medfødt og adaptivt immunforsvar?
Det medfødte immunforsvar reagerer hurtigt og ens på alle trusler uden forudgående kontakt, mens det adaptive immunforsvar udvikler en målrettet respons mod den enkelte trussel og opbygger en hukommelse, der gør senere reaktioner hurtigere.
Hvorfor svækkes immunforsvaret med alderen?
Med alderen bliver produktionen og funktionen af flere typer hvide blodlegemer gradvist ringere, hvilket gør ældre mere modtagelige for infektioner og kan svække effekten af vacciner.
Hvordan hænger vacciner sammen med immunforsvaret?
Vacciner udnytter det adaptive immunforsvars evne til at danne hukommelsesceller, så kroppen kan reagere hurtigt og effektivt, hvis den senere møder den rigtige sygdom, uden selv at skulle gennemgå sygdommen først.
