substantiv, intetkøn[ka-pil-lar-bry-den-de lag]det kapillarbrydende lag, -
kapillarbrydende lag betyder lag af groft, ensartet materiale under en bygning, der stopper vand i at stige op fra jorden — fordi hulrummene er for store til, at vandet kan kravle.
Betydninger
lag af groft, ensartet materiale under en bygning, der stopper vand i at stige op fra jorden — fordi hulrummene er for store til, at vandet kan kravle
Bruges om terrændæk, fundamenter og fugtsikring
Laget ligger typisk under gulvet i et terrændæk eller under fundamentet og består af nøddesten, singels, grovkornet grus eller letklinker. Det virker hverken som membran eller som tætning: vandet standses af, at der ikke er noget for det at kravle i. Uden laget kan grundfugt vandre op gennem betonen og videre ud i gulvkonstruktionen og de nederste dele af væggene.
- Der blev udlagt 150 mm nøddesten som kapillarbrydende lag under terrændækket.
- Huset er fra 1930'erne og har intet kapillarbrydende lag under gulvet.
- Sandet var for finkornet til at fungere som kapillarbrydende lag.
Bøjning af kapillarbrydende lag
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| kapillarbrydende lag | ubestemt ental |
| det kapillarbrydende lag | bestemt ental |
| kapillarbrydende lag | ubestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- ka-pil-lar-bry-den-de lag
Oprindelse
- Kommer fra
- til latin capillaris, som hører til håret, af capillus, hovedhår
- Kendt fra
- fagterm i dansk byggeri; Wikipedia noterer, at stavemåden kapillær også er tilladt
Navnet kommer fra hårrøret. Kapillaritet er den kraft, der får væske til at stige op i et tyndt rør af sig selv, og på dansk hedder fænomenet netop hårrørskraft — en virkning af væskens overfladespænding. Et kapillarbrydende lag bryder altså hårrørsvirkningen. Dansk retskrivning accepterer både kapillar og kapillær som forled, så begge stavemåder er korrekte, og begge bruges i byggeriet.
kapillarbrydende lag forklaret
Laget virker ved at være groft, ikke ved at være tæt
Det kapillarbrydende lag er ikke en membran. En fugtspærre af plast standser vand ved at være tæt; det kapillarbrydende lag standser det ved at være for groft til, at vandet kan kravle. Vand stiger op i jord, fordi jordens porer virker som tynde rør — hårrørskraften, som lex.dk beskriver som en virkning af væskens overfladespænding. Jo finere porer, jo højere stiger vandet.
Gør man porerne store nok, holder virkningen op. Derfor består laget af nøddesten, singels eller grovkornet grus i en ensartet kornstørrelse, og derfor er et lag fint sand ubrugeligt til formålet, selv om det ser ud som dræn. Blandes finstof i, genopstår de tynde kanaler, og laget holder op med at virke.
Hvor det ligger i et terrændæk
Et terrændæk bygges op i lag nedefra: først det kapillarbrydende lag mod jorden, derover isoleringen, og øverst betonpladen med gulvet. Nogle konstruktioner lægger desuden en fugtspærre af plast oven på det kapillarbrydende lag, men de to løser ikke samme opgave — den ene bryder opstigningen nedefra, den anden standser damp.
Under stribefundamenter og punktfundamenter bruges samme princip. Formålet begge steder er at afbryde den ubrudte forbindelse mellem den fugtige jord og den porøse beton, så fugten ikke kan vandre videre op i konstruktionen og ud i de nederste skifter af muren.
Hvad der sker i huse uden laget
Ældre huse er ofte bygget uden. Er gulvet støbt direkte på jord eller på et lag fint sand, kan grundfugt vandre op gennem betonen, fordi beton selv er et porøst materiale med rigelig kapillarvirkning. Fugten viser sig som mørke render langs ydervæggene, som løsnede gulvbelægninger, saltudblomstringer forneden på murværket og som en lugt, der kommer igen hver efterår.
Skaden er sjældent akut, men den er vedvarende, fordi kilden ikke tørrer ud. Grundvand og nedbør holder jorden fugtig året rundt, og så længe der er en ubrudt kapillar forbindelse fra jord til gulv, bliver der ved med at komme fugt op. Det er dén forbindelse, laget findes for at afbryde.
Kapillar eller kapillær — begge stavemåder er tilladt
Man møder ordet stavet på to måder i byggeriet, og ingen af dem er en fejl. Dansk retskrivning tillader både kapillar og kapillær, og den danske Wikipedia noterer det udtrykkeligt i sin artikel om laget. Vælger man den ene form, bør den holdes konsekvent i samme dokument.
Selve ordet kapillar bruges i dagligsproget om noget helt andet — Den Danske Ordbog fører det som en hårfin forgrening af et blodkar, altså et hårkar. Byggeriets og kroppens kapillarer har det til fælles, at de begge er meget tynde rør, og at væske bevæger sig i dem uden at blive pumpet.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om kapillarbrydende lag
Hvad er et kapillarbrydende lag?
Et lag groft, ensartet materiale — nøddesten, singels eller grovkornet grus — under gulv eller fundament. Det stopper vand i at stige op fra jorden, fordi hulrummene er for store til, at vandet kan kravle i dem.
Hvorfor virker det?
Vand stiger i jord ved hårrørskraft: jordens fine porer virker som tynde rør, og væskens overfladespænding trækker vandet opad. Er porerne store nok, ophører virkningen. Laget bryder altså opstigningen ved sin kornstørrelse, ikke ved at være tæt.
Er det det samme som en fugtspærre?
Nej. En fugtspærre af plast er en tæt membran, der standser damp. Det kapillarbrydende lag er bevidst åbent og standser opstigende vand ved at mangle de tynde kanaler, vandet ellers ville kravle i. De to bruges ofte sammen.
Kan man bruge sand som kapillarbrydende lag?
Ikke fint sand. Jo finere kornene er, jo tyndere bliver porerne mellem dem, og jo højere stiger vandet. Materialet skal være groft og ensartet, og finstof må ikke blandes i, for så genopstår de tynde kanaler.
Hedder det kapillar eller kapillær?
Begge dele. Dansk retskrivning tillader begge stavemåder, og begge bruges i byggeriet. Hold blot den valgte form konsekvent inden for samme dokument.