substantiv, fælleskøn[af-dens-mad]-en
aftensmad betyder dagens hovedmåltid, som spises om aftenen, typisk bestående af en varm ret.
Betydninger
dagens hovedmåltid, som spises om aftenen, typisk bestående af en varm ret
Bruges om måltider og madkultur
Aftensmad betegner det måltid, en husstand samles om sidst på dagen, og som i den danske madkultur traditionelt har været dagens varme hovedmåltid, i modsætning til frokosten, der historisk har bestået af koldt smørrebrød. Tidspunktet for aftensmaden varierer fra husstand til husstand, men ligger typisk mellem klokken 17 og 19, ofte styret af, hvornår familiens medlemmer kommer hjem fra arbejde eller skole. Aftensmaden kan spænde fra en hurtig hverdagsret, tilberedt på under en halv time, til en mere omstændelig ret i weekenden, hvor der er tid til at lave noget, som kræver længere tilberedning.
- Familien spiste aftensmad klokken halv seks hver dag.
- Han nåede hjem fra arbejde lige til aftensmaden.
- Aftensmaden bestod af stegt flæsk med persillesovs.
Bøjning af aftensmad
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| aftensmad | ubestemt ental |
| aftensmaden | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- af-dens-mad
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af aften og mad
Ordet er en gennemsigtig sammensætning af aften, der betegner dagens sidste del før nat, og mad, det almindelige ord for føde. Aften stammer fra oldnordisk aptann, mens mad går tilbage til oldnordisk matr, begge gamle germanske ord. Sammensætningen aftensmad har været brugt i dansk i flere hundrede år til at betegne netop det måltid, der afslutter dagen, i modsætning til morgenmad og frokost.
aftensmad forklaret
Aftensmadens plads blandt dagens måltider
I den traditionelle danske måltidsrytme har dagen typisk bestået af tre hovedmåltider: morgenmad, frokost og aftensmad, ofte suppleret med et par mellemmåltider. Aftensmaden har historisk skilt sig ud ved at være det eneste varme måltid på hverdage, mens både morgenmad og frokost typisk har bestået af koldt brød, smørrebrød eller lignende.
Denne fordeling hænger sammen med arbejdslivets rytme, hvor frokosten skulle kunne spises hurtigt og gerne medbringes hjemmefra eller købes i en kantine, mens aftensmaden kunne tage den tid, det tog at tilberede en varm ret, når familien var samlet efter arbejdsdagens afslutning.
Skoletider og arbejdstider har historisk lagt sig tæt op ad hinanden, hvilket har gjort det muligt for de fleste husstande at samles om aftensmaden på nogenlunde samme tidspunkt, selv om moderne skiftearbejde og længere transporttid for mange har gjort tidspunktet mere flydende end tidligere.
Den danske aftensmadstradition
Den danske aftensmad har rødder i et landbrugssamfund, hvor det tunge fysiske arbejde krævede et solidt, varmt måltid ved dagens afslutning. Klassiske retter som stegt flæsk med persillesovs, frikadeller med kartofler og brun sovs samt forskellige gryderetter har igennem generationer udgjort kernen i den danske aftensmadstradition.
Selvom madvaner har ændret sig markant, og mange husstande i dag spiser en langt mere varieret aftensmad påvirket af internationale køkkener, er selve strukturen med et samlet, varmt aftensmåltid stadig fremherskende i danske hjem.
Aftensmaden som socialt samlingspunkt
Ud over den rent ernæringsmæssige funktion har aftensmaden traditionelt fungeret som familiens vigtigste sociale samlingspunkt på hverdage, hvor dagens oplevelser deles, mens man spiser sammen ved bordet. Undersøgelser af danske familiers madvaner peger på, at fælles aftensmad hænger sammen med bedre kommunikation mellem familiemedlemmer og en oplevelse af sammenhold.
I mange husstande er det blevet mere almindeligt, at aftensmaden planlægges i forvejen, for eksempel gennem en ugentlig madplan, dels for at spare tid på hverdage, dels for at reducere madspild ved at indkøbe mere målrettet.
Ændrede vaner i moderne husstande
I dag er grænsen mellem frokost og aftensmad blevet mindre skarp for mange danskere, blandt andet fordi flere spiser varm mad på arbejdspladsen til frokost, mens aftensmaden i weekenden i stigende grad kan bestå af en kold anretning, for eksempel smørrebrød eller en let salat.
Samtidig er tidsforbruget til madlavning generelt faldet, og færdigretter, takeaway og måltidskasser med færdigafmålte ingredienser er blevet en fast del af manges aftensmadsrutine, særligt på hverdage, hvor tiden mellem arbejde og aftensmad er knap.
Flere husstande har desuden ændret aftensmaden i retning af lettere og hurtigere retter, for eksempel salater, wokretter eller pastaretter, der kan tilberedes på under tyve minutter, mens den mere traditionelle, langsomt tilberedte søndagsmiddag i højere grad er blevet en undtagelse forbeholdt weekenden.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om aftensmad
Hvad betyder aftensmad?
Aftensmad er dagens hovedmåltid, som spises om aftenen, typisk mellem klokken 17 og 19. I den danske madkultur har det traditionelt været dagens eneste varme måltid.
Hvad er forskellen på aftensmad og frokost i den danske madkultur?
Frokosten har traditionelt bestået af koldt smørrebrød, mens aftensmaden har været dagens varme hovedmåltid. Denne skarpe deling er dog blevet mindre udbredt i moderne danske husstande.
Hvorfor spiser danskere aftensmad sammen?
Aftensmaden har historisk fungeret som familiens vigtigste sociale samlingspunkt på hverdage, hvor dagens oplevelser kan deles, mens man spiser sammen ved bordet.
Hvilke retter forbindes traditionelt med dansk aftensmad?
Stegt flæsk med persillesovs, frikadeller med kartofler og brun sovs samt forskellige gryderetter og supper hører til de klassiske danske aftensmadsretter.
