substantiv, fælleskøn[un-der-stryg-ning]-en, -er, -erne
understrygning betyder det at tætne et tegltag indefra ved at stryge mørtel op i samlingerne mellem tagstenene.
Betydninger
det at tætne et tegltag indefra ved at stryge mørtel op i samlingerne mellem tagstenene
Bruges om tagarbejde og bygningsvedligehold
Arbejdet foregår oppe på loftet, ikke udefra. Håndværkeren går ind under tagfladen og fylder de åbne fuger mellem stenene med mørtel, så fygesne og slagregn ikke kan trænge igennem. Det er den traditionelle løsning på ældre tegltage, som er lagt uden undertag, og den skal vedligeholdes, fordi mørtlen med årene slipper og falder ned.
- Taget skal have en ny understrygning, før vinteren sætter ind.
- Vi fandt grus fra understrygningen på loftsgulvet.
- Huset er fra 1908 og har aldrig haft undertag, kun understrygning.
selve mørtellaget, der fremkommer ved arbejdet — og den mørtel, der bruges til det
Bruges om materialet og det færdige lag
Ordet dækker altså både handlingen og resultatet. Den Danske Ordbog fører de to som betydning 1 og 1.a, og i praksis høres begge dagligt: man får lavet en understrygning, og man kan pege på understrygningen, når man står på loftet og kigger op. Mørtlen er traditionelt kalkmørtel, som er blødere end cementmørtel og derfor kan bevæge sig med taget uden at sprænge stenene.
- Understrygningen er smuldret og sidder løst i den østlige tagflade.
- Der blev brugt hydraulisk kalkmørtel til understrygningen.
Bøjning af understrygning
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| understrygning | ubestemt ental |
| understrygningen | bestemt ental |
| understrygninger | ubestemt flertal |
| understrygningerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- un-der-stryg-ning
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af under og strygning, til verbet understryge
- Kendt fra
- i Den Danske Ordbog fra den trykte udgave 2003-2005
Ordet siger præcis, hvad håndværkeren gør: han stryger mørtlen på fra undersiden. Verbet understryge hører til den samme gruppe af murerord som udkastning, skalmuring, kalkning, fugning og lerklining — alle sammen betegnelser for en bestemt måde at føre mørtel eller kalk på en flade. Det engelske fagudtryk for samme arbejde er torching, som i stedet henter billedet fra det halmvisk, arbejdet oprindelig blev udført med.
understrygning forklaret
Understrygning er både handlingen og mørtellaget
Ordet dækker to ting, og det er værd at vide, når man læser et tilbud. Den Danske Ordbog fører understrygning som «det at understryge» og dernæst som «mørtel der bruges til at understryge med; det lag der fremkommer herved». Et tilbud på «understrygning af tag» betyder altså arbejdet, mens en tilstandsrapport, der nævner «understrygningen», taler om det lag, der allerede sidder deroppe.
I praksis skifter man ubesværet mellem de to, og det giver sjældent misforståelser mellem håndværkere. Det gør det til gengæld for husejere, der forsøger at sammenligne tilbud: «ny understrygning» kan dække alt fra en lokal reparation af nedfaldne partier til en fuldstændig udskiftning af laget i hele tagfladen.
Hvorfor ældre tegltage har understrygning og ikke undertag
Et tegltag er ikke tæt i sig selv. Stenene ligger løst oven på lægterne og holder regn ude, men fygesne og slagregn presses ind gennem samlingerne, når det blæser. Moderne tage løser det med et undertag — en membran under stenene, der leder vandet ud. Ældre tage er bygget uden, og dér er understrygningen tætningen.
Derfor er understrygning ikke en gammeldags udgave af undertag, men en anden konstruktion med sin egen logik. Mørtlen sidder i selve samlingen mellem stenene i stedet for under dem, og taget ånder gennem det uisolerede loftrum. Lægger man et tæt undertag ind under et tag, der er bygget til at ånde, kan man flytte fugtproblemet i stedet for at løse det.
Kalkmørtel frem for cement — og hvorfor det er afgørende
Traditionel understrygning udføres i kalkmørtel. Kalkmørtel er blødere end tegl og bevæger sig med taget, når det udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Slipper den, falder den ned som grus, og skaden er begrænset til det, der skal stryges om.
Cementmørtel er hårdere end teglstenen. Den bevæger sig ikke med taget, og når spændingerne bliver for store, er det stenen, der giver efter i stedet for fugen. Resultatet kan være revnede tagsten, som er langt dyrere at udbedre end en ny understrygning. Det er også derfor, en gammel cementunderstrygning ofte skal hugges ned, før der kan stryges om i kalk.
Sådan ser man, at understrygningen er ved at være færdig
Det første tegn ligger på loftsgulvet, ikke på taget. Ligger der sand og små mørtelklumper langs murkronen eller mellem spærene, er laget begyndt at slippe. Går man op med en lygte, kan man se lyset udefra gennem samlinger, hvor mørtlen er væk.
Det andet tegn er fygesne. Kommer der sne ind på loftet i en snestorm, uden at der er hul i taget, er understrygningen utæt. Det samme gælder fugtskjolder på undersiden af lægterne efter kraftig slagregn fra en bestemt verdenshjørne — det er typisk den vejrudsatte tagflade, der er slidt først.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om understrygning
Hvad er understrygning?
Det er den mørtel, der stryges op i samlingerne mellem tagstenene indefra, så fygesne og slagregn ikke kan trænge ind. Ordet dækker både selve arbejdet og det lag, der bliver resultatet.
Hvorfor har mit tag understrygning i stedet for undertag?
Fordi det er lagt, før undertag blev almindeligt. Et tegltag er ikke tæt i sig selv, og på ældre tage er understrygningen tætningen. Det er ikke en dårligere løsning, men en anden konstruktion, hvor mørtlen sidder i samlingen frem for under stenene.
Hvilken mørtel bruges til understrygning?
Kalkmørtel. Den er blødere end teglstenen og bevæger sig med taget. Cementmørtel er hårdere end stenen, og når spændingerne bliver for store, revner tagstenen i stedet for fugen.
Hvordan ved jeg, om understrygningen er utæt?
Kig på loftsgulvet. Sand og mørtelklumper langs murkronen betyder, at laget slipper. Kan man se dagslys gennem samlingerne, eller kommer der fygesne ind under en snestorm, er den utæt.
Kan man selv lave understrygning?
Arbejdet foregår indefra på loftet og kræver hverken stillads eller tagstige, men det er murerarbejde over hovedhøjde i et trangt rum. Den vanskelige del er at vurdere, om den gamle mørtel skal hugges ned først — særligt hvis den er udført i cement.