Mølleordbog

substantiv, fælleskøn[kon-ti-nen-tal-seng]-en, -e, -ene

kontinentalseng betyder høj seng bygget i tre lag, hvor en fjedrende boxbund på ben bærer en springmadras og øverst en topmadras.

Betydninger

  1. høj seng bygget i tre lag, hvor en fjedrende boxbund på ben bærer en springmadras og øverst en topmadras

    Bruges om senge og indretning af soveværelser

    Sengetypen adskiller sig fra andre senge ved, at der ingen bund er af trælameller. Nederst står en boxbund, en polstret ramme med et fjedersystem inden i, og oven på den ligger den egentlige springmadras, som regel med pocketfjedre. Øverst kommer en topmadras på fem til otte centimeter, og det er dét lag, kroppen faktisk hviler på. Fordi to af de tre lag fjedrer hver for sig, får sengen en dybere affjedring end en madras alene kan give, og en samlet højde på 55 til 70 centimeter.

    • De valgte en kontinentalseng, fordi den var lettere at rejse sig fra end den gamle rammeseng.
    • Kontinentalsengen var så høj, at det gamle sengetæppe ikke længere nåede ned til gulvet.
    • Topmadrassen på en kontinentalseng kan skiftes ud, uden at resten af sengen røres.

Bøjning af kontinentalseng

FormBetegnelse
kontinentalsengubestemt ental
kontinentalsengenbestemt ental
kontinentalsengeubestemt flertal
kontinentalsengenebestemt flertal

Udtale

Udtales omtrent
kon-ti-nen-tal-seng

Oprindelse

Kommer fra
dansk sammensætning af kontinental og seng

Forleddet kontinental er afledt af kontinent, der går tilbage til latin terra continens, sammenhængende land. Set fra Norden er kontinentet Europa syd for Skandinavien, og navnet markerer, at sengen blev opfattet som kontinentaleuropæisk over for den nordiske rammeseng med trælameller. Selve ordet er til gengæld en nordisk dannelse: på tysk hedder samme sengetype Boxspringbett, i Storbritannien divan bed og i USA box spring bed. Man kan altså ikke købe en kontinentalseng under det navn på kontinentet.

kontinentalseng forklaret

Sengens tre lag

Nederst står boxbunden, også kaldet fjederbunden: en trækasse polstret hele vejen rundt med et fjedersystem indbygget. Den erstatter både sengeramme og lamelbund og hviler på skruede ben, der ofte kan vælges i flere højder. Boxbunden er ikke blot et underlag. Fjedrene i den arbejder sammen med madrassen ovenpå, og det er dette dobbelte fjedersystem, der giver sengetypen dens karakteristiske dybde.

Midterlaget er springmadrassen, som regel med pocketfjedre, hvor hver fjeder sidder i sin egen stofpose og kan bevæge sig uafhængigt af naboen. Det er dette lag, der bærer kroppens vægt og afgør, om sengen føles fast eller blød, og det er også her, zoneopdelingen ligger, så skulder og hofte synker forskelligt ned. Øverst ligger topmadrassen på typisk fem til otte centimeter skum, latex eller fibre. Den udjævner overgangen mellem to madrasser i en dobbeltseng og er det eneste lag, der er tænkt til at blive skiftet i sengens levetid.

Kontinentalseng, boxmadras og rammeseng

En boxmadras er kontinentalsengens nederste lag brugt alene: en polstret ramme med indbygget fjedersystem, der står på ben og fungerer som seng og madras i ét. Den er lavere, typisk 35 til 45 centimeter mod kontinentalsengens 55 til 70, den er billigere, og der er plads under den til opbevaring. Mange lægger en topmadras oven på en boxmadras, og forskellen til en kontinentalseng er da præcis ét lag: den egentlige springmadras mangler i midten.

En rammeseng er en anden konstruktion. Her bærer en synlig ramme af træ eller metal en bund af trælameller eller fjedre, og i rammen lægges én madras. Rammen er en møbeldel, man ser og vælger efter udseende, mens kontinentalsengen er polstret hele vejen ned til benene og derfor ikke har nogen synlig ramme. Rammesengen er lavere, lettere at flytte og billigere at bygge om, mens kontinentalsengen har flere fjedrende lag mellem kroppen og gulvet.

Hvorfor sengen bliver så høj

Højden er ikke et designvalg, men en følge af konstruktionen. Ben, boxbund, springmadras og topmadras lægges oven på hinanden, og hvert af de fjedrende lag kræver sin egen dybde for at virke. Sengen lander derfor typisk 55 til 70 centimeter over gulvet mod 35 til 45 for en boxmadras.

Højden har følger, en salgsside sjældent nævner. Sengekanten kommer op i siddehøjde, hvilket gør det lettere at komme op og ned for den, der har svært ved at rejse sig, og det er en væsentlig grund til, at typen anbefales til ældre. Til gengæld skal sengetøj og sengetæpper være dybere end de mål, en rammeseng kræver, sengen kan komme til at dække en vindueskarm, og der er ikke reel plads til opbevaring nedenunder, fordi benene er korte.

Dobbeltsengen og revnen i midten

En dobbelt kontinentalseng er sjældent én seng. Den er to enheder, hver med sin boxbund og sin springmadras, som skubbes sammen og først bliver til én flade under en gennemgående topmadras i fuld bredde. Derfor kan to personer vælge hver sin fasthed uden at få en revne ned gennem midten, og derfor sælges topmadrassen i ét stykke, selv om resten er delt.

Opdelingen gør også, at sengen kan bæres ind i to dele og samles på stedet, hvilket hjælper ved smalle trapper. Til gengæld skal enhederne holdes låst sammen, ellers glider de fra hinanden, og topmadrassen hænger i midten.

Beslægtede ord

Ofte stillede spørgsmål om kontinentalseng

Hvad er en kontinentalseng?

Det er en høj seng bygget i tre lag: en polstret boxbund med fjedre nederst, en springmadras i midten og en topmadras øverst. Der er ingen lamelbund og ingen synlig sengeramme, og to af lagene fjedrer hver for sig.

Hvad er forskellen på en kontinentalseng og en boxmadras?

En boxmadras er kontinentalsengens nederste lag brugt alene, altså en fjedrende ramme på ben, der fungerer som seng og madras i ét. Kontinentalsengen har en springmadras oven på boxbunden og er derfor både højere og dyrere.

Hvorfor hedder den en kontinentalseng?

Forleddet peger på kontinentaleuropa, altså Europa syd for Skandinavien, over for den nordiske rammeseng med trælameller. Ordet er en nordisk dannelse: samme sengetype hedder Boxspringbett på tysk og divan bed i Storbritannien.

Hvor høj er en kontinentalseng?

Målt til overkanten af topmadrassen ligger den typisk mellem 55 og 70 centimeter, afhængigt af benenes højde og lagenes tykkelse. Til sammenligning er en boxmadras normalt 35 til 45 centimeter høj.