substantiv, fælleskøn[dis-po-si-tsjon]-en, -er, -erne
disposition betyder plan for opbygningen af en skriftlig eller mundtlig fremstilling, der viser rækkefølgen af de enkelte dele.
Betydninger
plan for opbygningen af en skriftlig eller mundtlig fremstilling, der viser rækkefølgen af de enkelte dele
Bruges om skriftlig og mundtlig fremstilling
I skole- og studiesammenhæng er en disposition den plan, en skribent eller taler lægger for et emnes hovedpunkter, før selve teksten eller talen skrives. Den viser i stikordsform, hvilke afsnit der kommer i hvilken rækkefølge — for eksempel indledning, tre hovedafsnit og konklusion — og bruges både til at strukturere egen tanke og til at give en læser eller lærer et overblik, inden fremstillingen læses i sin helhed.
- Læreren bad eleverne aflevere en disposition, før de gik i gang med selve opgaven.
- Han lagde en kort disposition for foredraget på tre punkter.
- Dispositionen viste, at analysen fyldte for meget i forhold til perspektiveringen.
medfødt eller tillært tilbøjelighed hos en person til at reagere eller udvikle sig på en bestemt måde
Bruges om personlighed, sundhed og risiko
I psykologisk og medicinsk sammenhæng betegner ordet en persons anlæg eller sårbarhed over for bestemte reaktionsmønstre, sygdomme eller adfærd. En disposition er ikke en garanti for, at noget indtræffer, men en øget risiko eller tilbøjelighed, som kan udløses eller forstærkes af omgivelser og livsomstændigheder.
- Han har en disposition for angst, som familien også kender fra tidligere generationer.
- Lægen forklarede, at en genetisk disposition øger risikoen, uden at den afgør sygdommens udbrud.
- Hendes rolige disposition gjorde hende velegnet til jobbet som mægler.
Bøjning af disposition
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| disposition | ubestemt ental |
| dispositionen | bestemt ental |
| dispositioner | ubestemt flertal |
| dispositionerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- dis-po-si-tsjon
Oprindelse
- Kommer fra
- latin dispositio
Ordet stammer fra det latinske dispositio, afledt af disponere, der betyder at anbringe eller fordele efter en plan — sammensat af præfikset dis- (fra hinanden) og ponere (at anbringe, sætte). Betydningen som tekstplan er den ældste og mest direkte videreførelse af det latinske ord, mens brugen om en persons medfødte tilbøjelighed er en yngre, overført betydning, hvor personen selv er den plan eller struktur, der er lagt for et bestemt reaktionsmønster.
disposition forklaret
Dispositionen som skriveredskab
En disposition adskiller sig fra den færdige tekst ved kun at indeholde overskrifter og stikord, ikke fuldt formulerede sætninger. Formålet er at få overblik over stoffets rækkefølge og vægtning, før man binder sig til en bestemt formulering, så større strukturelle problemer kan rettes tidligt frem for at skulle skrives om i en næsten færdig tekst.
I gymnasiets danskfag og på videregående uddannelser indgår en skriftlig disposition ofte som et selvstændigt afleveringspunkt forud for en større opgave eller eksamen, netop fordi den viser, om skribenten har forstået opgavens krav til struktur, før selve besvarelsen skrives.
En mundtlig disposition til et oplæg eller en eksamen fungerer på samme måde, men er typisk kortere og mere stikordsagtig, fordi den kun skal støtte hukommelsen undervejs og ikke stå alene som et dokument.
Disposition som personlig tilbøjelighed
I psykologien taler man om en disposition, når en person har en øget modtagelighed over for bestemte følelsesmæssige reaktioner eller psykiske tilstande, for eksempel angst eller depression. Dispositionen er ikke i sig selv en diagnose, men en øget sandsynlighed, der ofte udløses i samspil med belastende livsomstændigheder.
I medicinsk sammenhæng bruges ordet tilsvarende om en arvelig eller erhvervet sårbarhed over for bestemte sygdomme, hvor en person kan bære en disposition uden nogensinde at udvikle sygdommen, hvis de udløsende faktorer ikke opstår.
De to betydninger sammenholdt
De to brug af ordet ligner hinanden på det punkt, at begge handler om en plan eller struktur, der ligger forud for det, der senere sker. En tekstlig disposition er en plan, skribenten selv har lagt, mens en personlig disposition er en plan eller struktur, der allerede findes i personen selv, uden at vedkommende har valgt den.
Denne dobbelte betydning gør ordet nyttigt i mange faglige sammenhænge, fra dansk- og retorikundervisning til psykologi og medicin, netop fordi det på tværs af fagene beskriver noget, der disponerer for et bestemt forløb eller udfald, uden selv at være det endelige resultat.
Dispositionens niveauer i en tekst
En god disposition arbejder typisk på flere niveauer samtidig. På det overordnede niveau fastlægges de store afsnit, som indledning, hoveddel og konklusion. Inden for hvert afsnit kan der laves en finere disposition, der viser rækkefølgen af de enkelte argumenter eller pointer, så både helheden og de enkelte dele hænger sammen i en logisk progression, der fører læseren fra ét punkt til det næste uden brud.
Mange skribenter arbejder med en foreløbig disposition, som justeres undervejs i skriveprocessen, efterhånden som nye ideer opstår, eller som stoffet viser sig at kræve en anden vægtning end først planlagt. Dispositionen er derfor sjældent en helt fast plan, men snarere et arbejdsredskab, der kan ændres, indtil den endelige tekst er skrevet.
Disposition som fagudtryk i flere sammenhænge
Ud over de to hovedbetydninger bruges ordet også i mere specialiserede fagsprog, for eksempel i musikteori om et værks overordnede formopbygning, og i jura om en persons retlige rådighed over en genstand eller en ret. Fælles for alle brugene er den grundlæggende betydning af en ordnende struktur, der ligger til grund for noget senere — hvad enten det er en tekst, en persons reaktionsmønster eller et retligt forhold.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om disposition
Hvad betyder disposition?
I skriftlig sammenhæng er det en plan for opbygningen af en tekst eller tale, der viser rækkefølgen af de enkelte dele. I psykologisk sammenhæng er det en persons tilbøjelighed til at reagere på en bestemt måde.
Hvad skal en disposition til en opgave indeholde?
Typisk overskrifter og stikord for opgavens hovedafsnit i den rækkefølge, de skal stå i — for eksempel indledning, analyse og konklusion — uden at teksten selv er skrevet ud endnu.
Hvad er en genetisk disposition?
Det er en arvelig tilbøjelighed til at udvikle en bestemt sygdom eller reaktion. Dispositionen øger risikoen, men afgør ikke i sig selv, om sygdommen bryder ud.