substantiv, intetkøn[sel-værd]-et
selvværd betyder en persons grundlæggende oplevelse af at have værdi som menneske, uafhængigt af præstationer eller andres anerkendelse.
Betydninger
en persons grundlæggende oplevelse af at have værdi som menneske, uafhængigt af præstationer eller andres anerkendelse
Bruges i psykologi og personlig udvikling
Selvværd handler om, hvordan man dybest set forholder sig til sig selv, når man fejler, bliver kritiseret eller ikke lever op til egne eller andres forventninger. Det adskiller sig fra selvtillid, der mere handler om tiltro til egne konkrete evner og færdigheder på afgrænsede områder. En person kan have stor selvtillid inden for et fagområde og samtidig et skrøbeligt selvværd, hvis følelsen af egen værdi hele tiden afhænger af at præstere godt nok.
- Han arbejdede med sit selvværd i terapien efter et hårdt jobskifte.
- Et lavt selvværd fik hende til konstant at sammenligne sig med andre.
Bøjning af selvværd
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| selvværd | ubestemt ental |
| selvværdet | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- sel-værd
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Modsætninger
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af selv og værd
- Kendt fra
- udbredt i psykologisk fagsprog og almindeligt dansk fra sidste del af 1900-tallet
Selv er et gammelt germansk pronomen, der peger tilbage på personen selv, mens værd er beslægtet med det oldnordiske verðr om at være noget værd eller have en pris. Sammensætningen selvværd er relativt ny i sproghistorisk forstand og vandt frem i takt med, at psykologien begyndte at skelne mellem forskellige former for selvopfattelse, herunder netop forskellen mellem at have færdigheder og at opleve sig selv som grundlæggende værdifuld.
selvværd forklaret
Selvværd og selvtillid
De to begreber forveksles ofte, men peger på forskellige ting. Selvtillid er knyttet til konkrete evner og præstationer — man kan have høj selvtillid som musiker, men lav selvtillid som taler. Selvværd er derimod den mere grundlæggende følelse af at have værdi som menneske, uanset hvad man præsterer.
En person med højt selvværd, men lav selvtillid på et bestemt område, vil typisk kunne håndtere en fiasko uden at det ryster billedet af dem selv som menneske. Omvendt kan en person med stor selvtillid inden for flere områder stadig kæmpe med et lavt selvværd, hvis følelsen af egen værdi hele tiden er betinget af at præstere.
Hvordan selvværd udvikles
Selvværdet grundlægges i høj grad i barndommen gennem de tilbagemeldinger, et barn får fra forældre og andre nære voksne. Bliver barnet mødt med accept og kærlighed, uafhængigt af dets præstationer, opbygges typisk en stabil følelse af egen værdi. Bliver anerkendelsen derimod konsekvent knyttet til bestemte resultater, kan barnet udvikle en opfattelse af, at dets værdi skal fortjenes.
Selvværdet er dog ikke fastlåst fra barndommen og kan ændre sig gennem livet, både i negativ retning ved gentagne nederlag eller afvisninger, og i positiv retning gennem terapeutisk arbejde, nære relationer og oplevelser, der udfordrer et negativt selvbillede.
Lavt selvværd i praksis og behandling
Et lavt selvværd viser sig ofte som en indre, kritisk stemme, der overdriver fejl og mangler, mens præstationer og gode egenskaber nedtones eller afvises. Det kan give en tendens til konstant at søge bekræftelse hos andre, eller omvendt til at undgå situationer, hvor man risikerer at blive vurderet.
I terapi arbejdes der ofte med at identificere og udfordre de negative grundantagelser om sig selv, som ligger bag et lavt selvværd, og med gradvist at opbygge en mere realistisk og stabil selvopfattelse. Metoder som kognitiv terapi og forskellige former for opstillingsarbejde bruges begge i praksis til at hjælpe klienter med at arbejde med selvværdet.
Selvværd i hverdagen
Et stabilt selvværd viser sig ofte som en evne til at sætte grænser, tage imod både ros og kritik uden at det vælter selvopfattelsen, og til at træffe valg ud fra egne værdier frem for et konstant behov for andres godkendelse. Det betyder ikke, at man aldrig tvivler på sig selv, men at tvivlen ikke truer den grundlæggende følelse af at være god nok.
Omvendt kan et lavt selvværd vise sig i mange sammenhænge ud over direkte terapi, blandt andet i parforhold, hvor det kan give en overdreven frygt for at blive forladt, eller på arbejdspladsen, hvor det kan gøre det svært at sige fra over for urimelige krav eller anerkende egne præstationer.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om selvværd
Hvad betyder selvværd?
Selvværd er en persons grundlæggende oplevelse af at have værdi som menneske, uafhængigt af præstationer eller andres anerkendelse. Det handler om, hvordan man forholder sig til sig selv, når man fejler eller bliver kritiseret.
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Selvtillid er knyttet til konkrete evner og præstationer på afgrænsede områder, mens selvværd er den mere grundlæggende følelse af at have værdi som menneske. Man kan have høj selvtillid på ét område og alligevel et lavt selvværd.
Hvordan udvikles selvværd i barndommen?
Selvværdet grundlægges typisk gennem de tilbagemeldinger, et barn får fra nære voksne. Accept og kærlighed uafhængigt af præstationer opbygger et stabilt selvværd, mens anerkendelse knyttet snævert til resultater kan give følelsen af, at værdien skal fortjenes.
Kan man arbejde med sit selvværd som voksen?
Ja. Selvværdet er ikke fastlåst fra barndommen og kan ændre sig gennem livet, blandt andet gennem terapi, nære relationer og oplevelser, der udfordrer et negativt selvbillede. Metoder som kognitiv terapi bruges ofte til dette formål.