substantiv, fælleskøn[psy-ko-lo-gi]-en, -er, -erne
psykologi betyder videnskaben om menneskers og til dels dyrs tanker, følelser og adfærd.
Betydninger
videnskaben om menneskers og til dels dyrs tanker, følelser og adfærd
Bruges som videnskabeligt fagområde
Psykologien undersøger, hvordan mennesker opfatter, husker, lærer, føler og handler, og hvordan disse processer hænger sammen med hjernen, opvæksten og den sociale sammenhæng, et menneske indgår i. Faget spænder fra grundforskning i hjernens funktion til anvendte områder som klinisk behandling, arbejdsliv og pædagogik. Fælles for retningerne er et krav om, at forklaringer skal kunne efterprøves systematisk, hvilket adskiller psykologien som videnskab fra beslægtede, men mere hverdagsagtige forestillinger om, hvorfor mennesker gør, som de gør.
- Han læste psykologi på universitetet i fem år.
- Bogen giver en letforståelig introduktion til psykologien bag menneskers beslutninger.
en persons eller gruppes karakteristiske måde at tænke, føle og reagere på
Bruges i almindelig, ikke-faglig sammenhæng
I denne bredere, mere hverdagsagtige betydning bruges ordet om selve det mønster af tanker og reaktioner, der kendetegner en bestemt person, gruppe eller situation, uden at det nødvendigvis refererer til det videnskabelige fag. Det er den betydning, der er i spil, når man taler om en sportsudøvers psykologi under pres, eller om psykologien bag et bestemt forbrugsmønster.
- Træneren interesserede sig mere for holdets psykologi end for taktikken.
- Der er en tydelig psykologi bag, hvorfor tilbud altid virker mest effektive lige før lukketid.
Bøjning af psykologi
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| psykologi | ubestemt ental |
| psykologien | bestemt ental |
| psykologier | ubestemt flertal |
| psykologierne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- psy-ko-lo-gi
Oprindelse
- Kommer fra
- græsk, sammensat af psyke og logi
- Kendt fra
- ordet kendt fra 1500-tallet, faget etableret som selvstændig videnskab fra slutningen af 1800-tallet
Ordet er sammensat af det græske psykhe, sjæl eller ånde, og logia, afledt af logos, lære eller ord. Selve ordet er ældre end faget i dets moderne form og blev oprindelig brugt bredt om læren om sjælen inden for filosofi og teologi. Psykologien blev udskilt som en selvstændig eksperimentel videnskab i slutningen af 1800-tallet, blandt andet med grundlæggelsen af det første psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879.
psykologi forklaret
Fra filosofi til eksperimentel videnskab
I århundreder hørte spørgsmål om sjælen, tanken og bevidstheden hjemme i filosofien, hvor de blev diskuteret gennem ræsonnement snarere end forsøg. Psykologiens udskillelse som selvstændigt fag i slutningen af 1800-tallet var netop et opgør med den rene spekulation: nu skulle påstande om det menneskelige sind kunne testes systematisk.
De tidlige eksperimenter handlede om enkle ting som reaktionstid og sansning, men lagde grunden til en metode, der siden er blevet udvidet til at dække stort set alle sider af menneskelig tænkning og adfærd, fra hukommelse og sprog til følelser og sociale relationer.
Retninger inden for faget
Kognitiv psykologi undersøger, hvordan mennesker opfatter, husker og bearbejder information, mens den biologiske psykologi ser på sammenhængen mellem hjerne, hormoner og adfærd. Udviklingspsykologien følger, hvordan tænkning og følelser forandrer sig gennem livet, fra barndom til alderdom.
Socialpsykologien studerer, hvordan mennesker påvirkes af andre og af grupper, mens klinisk psykologi beskæftiger sig med at forstå og behandle psykiske vanskeligheder. Disse retninger overlapper i praksis, og de fleste psykologer trækker på flere af dem samtidig, alt efter hvilket problem de står over for.
Psykologi i hverdagen
Ud over det akademiske fag bruges ordet, som beskrevet i betydning to, også løsere om det, der driver en persons eller gruppes reaktioner i en given situation. Denne brug forudsætter ikke kendskab til fagets teorier, men beskriver blot et genkendeligt mønster af tanker og adfærd.
Den udbredte interesse for populærpsykologiske forklaringer på alt fra forbrugsvaner til parforhold har gjort ordet almindeligt i medier og daglig tale, selv hvor forklaringerne ikke bygger på et solidt videnskabeligt grundlag. Det skaber en løbende opgave for fagets forskere med at adskille velunderbygget viden fra forenklede eller misvisende populærversioner.
Uddannelse og arbejdsmarked
En kandidatuddannelse i psykologi tager i Danmark typisk fem år og giver adgang til at kalde sig psykolog, mens der findes kortere, beslægtede uddannelser rettet mod andre erhverv, hvor kendskab til menneskelig adfærd er relevant, uden at give ret til den beskyttede titel.
Uddannede psykologer arbejder i dag i et bredt spektrum af brancher ud over det klinisk-terapeutiske, herunder i erhvervslivet, i det offentlige, i forskning og i medierne, hvor efterspørgslen på indsigt i menneskelig tænkning og adfærd har været stigende gennem de seneste årtier. Faget tiltrækker fortsat mange studerende hvert år, og optaget på uddannelsen er blandt de mest eftertragtede og adgangsbegrænsede på danske universiteter. Denne popularitet afspejler både en generel samfundsmæssig interesse for mental sundhed og de brede karrieremuligheder, uddannelsen i praksis giver adgang til, fra klinisk arbejde til roller i erhvervsliv og forskning.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om psykologi
Hvad betyder psykologi?
Psykologi er videnskaben om menneskers og til dels dyrs tanker, følelser og adfærd. Ordet bruges også bredere om en persons eller gruppes karakteristiske måde at tænke og reagere på i en given situation.
Hvornår blev psykologi en selvstændig videnskab?
Faget blev udskilt fra filosofien som selvstændig, eksperimentel videnskab i slutningen af 1800-tallet, blandt andet med grundlæggelsen af det første psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879.
Hvilke retninger findes inden for psykologien?
Blandt de centrale retninger er kognitiv psykologi, biologisk psykologi, udviklingspsykologi, socialpsykologi og klinisk psykologi. De overlapper i praksis, og de fleste psykologer trækker på flere retninger samtidig.
Er al populærpsykologi videnskabeligt underbygget?
Nej. Mange udbredte forklaringer i medier og daglig tale bygger på forenklede eller misvisende versioner af fagets teorier. Det kræver et solidt kendskab til forskningen at skelne velunderbygget viden fra populærpsykologiske myter.