substantiv, intetkøn[si-tat]-et, -er, -erne
citat betyder en ordret gengivelse af en andens udtalelse eller tekst, typisk markeret med anførselstegn og angivet med kilde.
Betydninger
en ordret gengivelse af en andens udtalelse eller tekst, typisk markeret med anførselstegn og angivet med kilde
Bruges i skriftlig og mundtlig fremstilling
Et citat gengiver præcis de ord, en anden person har sagt eller skrevet, i modsætning til en parafrase, hvor indholdet gengives med egne ord. Citatet markeres normalt med anførselstegn eller på anden vis typografisk, så det tydeligt fremgår, at teksten stammer fra en anden kilde, og det ledsages ofte af en angivelse af, hvem der oprindeligt har sagt eller skrevet ordene, og i hvilken sammenhæng. Citater bruges bredt i alt fra taler og artikler til akademiske tekster, hvor de tjener til at underbygge en pointe eller give en udtalelse videre præcis, som den blev fremsat.
- Han indledte talen med et citat af en kendt forfatter.
- Citatet var sat i anførselstegn og forsynet med en tydelig kildehenvisning.
- Journalisten brugte flere citater fra interviewet i sin artikel.
Bøjning af citat
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| citat | ubestemt ental |
| citatet | bestemt ental |
| citater | ubestemt flertal |
| citaterne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- si-tat
Oprindelse
- Kommer fra
- latin via fransk
Ordet stammer fra det latinske citare, der betyder at indkalde eller fremkalde, og som via fransk citation kom ind i dansk i betydningen at fremdrage eller gengive en andens ord. Den moderne brug om en ordret gengivelse af en udtalelse eller tekst udviklede sig herfra.
citat forklaret
Kildeangivelse og anførselstegn
Et citat markeres typografisk med anførselstegn eller, ved længere passager, som et selvstændigt indrykket afsnit, så det tydeligt adskiller sig fra den omgivende tekst. Formålet er dobbelt: det gør klart for læseren, hvor grænsen mellem forfatterens egne ord og den citerede kilde går, og det giver samtidig kilden æren for de oprindelige ord.
Til et citat hører normalt en kildeangivelse, der som minimum navngiver ophavspersonen, og som i akademiske sammenhænge ofte suppleres med en præcis henvisning til værk, sidetal og udgivelsesår, så citatet kan efterprøves af andre. Mangler kildeangivelsen, kan et citat let komme til at fremstå som skribentens egne ord, hvilket i akademisk sammenhæng betragtes som en alvorlig fejl.
Direkte citat og parafrase
Et direkte citat gengiver ordene præcis, som de blev sagt eller skrevet, mens en parafrase gengiver samme indhold med skribentens egne ord. Valget mellem de to afhænger ofte af, om det er formuleringen i sig selv eller blot indholdet, der er relevant for den tekst, citatet indgår i.
I journalistik bruges direkte citater ofte til at give en kilde en tydelig stemme i en artikel, mens parafraser bruges til at opsummere længere udtalelser mere kortfattet, uden at ordret gengivelse er nødvendig. Valget mellem de to har også betydning for troværdigheden af en tekst, fordi et direkte citat lader læseren vurdere kildens egne ord, mens en parafrase i højere grad er farvet af skribentens fortolkning.
Citatretten og ophavsret
I dansk ophavsret findes der en særlig citatret, som under visse betingelser tillader, at man citerer fra et offentliggjort værk uden forudgående tilladelse fra rettighedshaveren, forudsat at citatet sker i overensstemmelse med god skik og kun i det omfang, formålet betinger. Reglen skal blandt andet sikre, at kritik, debat og forskning kan trække på andres tekster uden at krænke ophavsretten.
Citatretten kræver samtidig, at kilden angives korrekt, og at citatet ikke ændrer eller forvrænger den oprindelige mening, hvilket adskiller et lovligt citat fra en ulovlig gengivelse af en andens værk.
Brug i taler og skriftlige tekster
Citater bruges ofte i taler og oplæg til at understøtte en pointe med en anerkendt persons ord, hvilket kan give argumentet ekstra vægt eller sætte det ind i en større sammenhæng. Et velvalgt citat kan desuden fungere som en fængende indledning eller afslutning, der bliver hængende hos tilhøreren længe efter, at talen er slut.
I skriftlige tekster, fra avisartikler til opgaver og rapporter, bruges citater til at dokumentere en påstand, gengive en kildes eksakte formulering eller give læseren mulighed for selv at vurdere en udtalelse i sin oprindelige ordlyd.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om citat
Hvad er et citat?
Et citat er en ordret gengivelse af en andens udtalelse eller tekst, typisk markeret med anførselstegn og forsynet med en angivelse af, hvor ordene oprindeligt stammer fra.
Hvornår skal man bruge anførselstegn om et citat?
Anførselstegn bruges, når man gengiver nogens ord ordret. Bruger man i stedet egne ord til at gengive indholdet, er der tale om en parafrase, og anførselstegn skal ikke bruges.
Hvad er forskellen på et citat og en parafrase?
Et citat gengiver ordene præcis, som de blev sagt eller skrevet, mens en parafrase gengiver samme indhold med skribentens egne ord, uden at bruge den oprindelige ordlyd.
Må man frit citere fra andres tekster?
Den danske citatret tillader citering fra offentliggjorte værker i et omfang, formålet betinger, og under forudsætning af, at kilden angives korrekt og citatet ikke forvrænges.