substantiv, fælleskøn[bin-de-vævs-ma-sa-sje]-n, -r, -rne
bindevævsmassage betyder massageform der arbejder i det bindevæv, som ligger mellem hud og muskler, for at løsne spændinger og forbedre vævets bevægelighed.
Betydninger
massageform der arbejder i det bindevæv, som ligger mellem hud og muskler, for at løsne spændinger og forbedre vævets bevægelighed
Bruges i fysioterapi og alternativ behandling
Bindevævet er det net af fibrøst væv, der omslutter og forbinder muskler, sener og organer i kroppen. Bliver det stift eller sammenklæbet, kan det begrænse bevægeligheden og give en oplevelse af spænding, selv hvor musklen underneden ikke er anspændt. Massagen udføres typisk med langsomme, trækkende strøg direkte i huden, ofte uden brug af olie, så terapeutens fingre kan mærke og bearbejde spændingerne i vævet.
- Hun fik bindevævsmassage mod de tilbagevendende spændinger i skulderpartiet.
- Terapeuten arbejdede sig langsomt ned langs ryggen under bindevævsmassagen.
Bøjning af bindevævsmassage
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| bindevævsmassage | ubestemt ental |
| bindevævsmassagen | bestemt ental |
| bindevævsmassager | ubestemt flertal |
| bindevævsmassagerne | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- bin-de-vævs-ma-sa-sje
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Oprindelse
- Kommer fra
- sammensætning af bindevæv og massage
- Kendt fra
- teknikken beskrevet i Tyskland i 1920'erne under navnet Bindegewebsmassage
Bindevæv er en dansk sammensætning af binde, i betydningen sammenholde, og væv om kroppens vævstyper. Massage er lånt fra fransk og går formentlig tilbage til arabisk mass, at berøre. Teknikken bag den danske betegnelse blev udviklet af den tyske fysioterapeut Elisabeth Dicke i 1920'erne, efter hun selv oplevede lindring af kredsløbsproblemer i benet ved at behandle spændinger i huden og bindevævet over det syge område.
bindevævsmassage forklaret
Bindevævets rolle i kroppen
Bindevæv findes overalt i kroppen og har til opgave at holde organer, muskler og andre strukturer på plads samtidig med, at det tillader bevægelse mellem dem. Det består blandt andet af kollagenfibre, der giver styrke, og et grundstof, der giver vævet en vis elasticitet.
Ved skader, ensidig belastning eller langvarig ro kan bindevævet stivne eller danne sammenvoksninger, hvor lag, der normalt glider frit mod hinanden, hæfter sig fast. Det kan give en oplevelse af stramhed eller nedsat bevægelighed, selv når musklen underneden i sig selv er rask.
Sådan foregår behandlingen
I modsætning til de fleste andre massageformer bruges der sjældent olie eller creme, fordi terapeuten skal kunne mærke og gribe fat i selve huden og laget lige under den. Strøgene er langsomme og ofte trækkende snarere end knugende, og de følger bestemte baner på kroppen, der er beskrevet i den oprindelige teknik.
Behandlingen kan opleves som ubehagelig, især de første gange, fordi der arbejdes direkte i vævet frem for på overfladen af musklen. Ubehaget aftager typisk i løbet af behandlingen og fra gang til gang, efterhånden som vævet bliver mere bevægeligt.
En del af den oprindelige teori bag metoden knytter bestemte områder af huden til bestemte indre organer, ud fra en antagelse om, at spændinger i vævet kan afspejle forhold i organerne. Den del af teorien har ikke solidt videnskabeligt belæg, mens den lindrende virkning på muskelspændinger og bevægelighed er bedre understøttet.
Hvornår metoden bruges
Bindevævsmassage bruges ofte mod tilbagevendende spændinger i nakke, skuldre og ryg, hvor problemet sidder i overfladen snarere end dybt i musklen. Den indgår også i behandling efter operationer eller skader, hvor arvæv og sammenvoksninger kan begrænse bevægeligheden i det omkringliggende væv.
Metoden bruges både af fysioterapeuter som en del af et bredere behandlingsforløb og af massører og andre behandlere uden for sundhedsvæsenet, hvor den ofte indgår sammen med andre teknikker som sportsmassage eller almindelig afspændingsmassage.
Hvad man kan forvente af et forløb
En enkelt behandling giver sjældent en varig ændring, hvis spændingerne har udviklet sig over lang tid. Derfor tilrettelægges bindevævsmassage ofte som et forløb over flere gange, hvor terapeuten løbende vurderer, hvordan vævet reagerer, og justerer trykket og strøgene derefter.
Mellem behandlingerne kan huden reagere med let rødme eller en varmefornemmelse i det behandlede område, hvilket er en normal reaktion på den øgede blodgennemstrømning og ikke i sig selv et tegn på, at noget er gået galt.
Metoden fravælges eller tilpasses hos personer med visse hudlidelser, åbne sår eller blodpropper i det aktuelle område, ligesom ved de fleste andre former for massage, hvor direkte tryk på skadet eller betændt væv kan forværre tilstanden frem for at lindre den.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om bindevævsmassage
Hvad er bindevævsmassage?
Bindevævsmassage er en massageform, der arbejder i det bindevæv, som ligger mellem hud og muskler, for at løsne spændinger og forbedre vævets bevægelighed. Den udføres typisk med langsomme, trækkende strøg direkte i huden uden olie.
Hvorfor bruges der ikke olie under bindevævsmassage?
Fordi terapeuten skal kunne mærke og gribe fat i huden og laget lige under den. Olie ville gøre fingrene glidende og gøre det sværere at arbejde direkte i bindevævet, som er det egentlige mål for behandlingen.
Hvem udviklede bindevævsmassage?
Teknikken bag den danske betegnelse blev udviklet af den tyske fysioterapeut Elisabeth Dicke i 1920'erne, efter hun oplevede lindring af egne kredsløbsproblemer ved at behandle spændinger i huden over det syge område.
Gør bindevævsmassage ondt?
Behandlingen kan opleves ubehagelig, især de første gange, fordi der arbejdes direkte i vævet frem for på overfladen af musklen. Ubehaget aftager typisk i løbet af behandlingen og fra gang til gang, efterhånden som vævet bliver mere bevægeligt.