substantiv, fælleskøn[nus-se-klud]-en, -e, -ene
nusseklud betyder lille, blødt stykke stof som et barn knytter sig til og bruger som tryghed, ofte i forbindelse med søvn.
Betydninger
lille, blødt stykke stof som et barn knytter sig til og bruger som tryghed, ofte i forbindelse med søvn
Bruges om småbørn og søvnritualer
Kluden er som regel lille nok til, at barnet selv kan holde og gnide den mellem fingrene, en bevægelse mange børn gentager, mens de falder i søvn eller søger ro. Den adskiller sig fra en bamse eller et større stykke legetøj ved netop at være et stykke stof, ofte med en blød overflade på den ene side og et andet materiale, for eksempel silke eller satin, på et hjørne eller en kant. Barnet knytter sig ofte så stærkt til den bestemte klud, at en erstatning ikke virker på samme måde, selv om den ligner til forveksling.
- Hun kunne ikke sove uden sin nusseklud og ledte grædende efter den ved sengetid.
- Familien købte to identiske nusseklude, så der altid var en reserve, hvis den ene blev væk.
Bøjning af nusseklud
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| nusseklud | ubestemt ental |
| nussekluden | bestemt ental |
| nusseklude | ubestemt flertal |
| nussekludene | bestemt flertal |
Udtale
- Udtales omtrent
- nus-se-klud
Synonymer og modsætninger
Synonymer
Oprindelse
- Kommer fra
- dansk sammensætning af nusse og klud
- Kendt fra
- udbredt i dansk børnesprog gennem 1900-tallet
Nusse er beslægtet med det ældre nusse i betydningen at kæle eller gnide blidt, samme rod som findes i nusset om noget lunt og hyggeligt. Klud er et gammelt germansk ord for et stykke stof. Sammensætningen beskriver direkte, hvad genstanden er og bruges til: et stykke stof, barnet nusser med. Ordet er et af flere danske udtryk for samme genstand, hvoraf sutteklud er det mest almindelige alternativ.
nusseklud forklaret
Overgangsobjektet i barnets udvikling
Inden for udviklingspsykologien beskrives genstande som nussekluden ofte som overgangsobjekter — et begreb, der dækker de ting, et lille barn knytter sig til som en slags mellemstation mellem den fuldstændige afhængighed af forælderen og en selvstændig oplevelse af tryghed. Objektet bærer noget af den samme trøst, som barnet ellers henter hos den voksne, og gør det derfor lettere at klare korte adskillelser, for eksempel ved sengetid eller i vuggestuen.
Det er en af grundene til, at netop denne genstand er så svær at erstatte: det er ikke kluden i sig selv, men den følelsesmæssige betydning, barnet har lagt i den over tid, herunder dens duft, struktur og de mange gange, den har været med til at berolige.
Hvornår og hvordan tilknytningen opstår
Tilknytningen til en bestemt genstand opstår typisk i løbet af det første leveår og er hyppigst hos børn mellem et og fire år, selv om nogle beholder deres klud længere. Genstanden er sjældent valgt bevidst af barnet fra starten — ofte er det et tilfældigt stykke stof, en sut eller et hjørne af et tæppe, der har været til stede i mange beroligende situationer, og som barnet derfor gradvist knytter følelser til.
Forældre kan understøtte processen ved at have samme type klud til rådighed konsekvent, men kan sjældent styre, hvilken genstand barnet ender med at vælge. Forsøg på at introducere en ny favoritklud sent i forløbet lykkes ofte dårligt, netop fordi tilknytningen bygger på gentagne, konkrete oplevelser med den bestemte genstand.
Praktiske råd
Mange forældre køber en eller flere identiske reservekluder tidligt i forløbet, så en bortkommet eller vasket klud kan erstattes uden, at barnet mærker forskel. Jo længere man venter med at anskaffe en reserve, desto større er risikoen for, at barnet allerede har udviklet en stærk tilknytning til netop det ene eksemplar, herunder dets specifikke duft og slid.
Vask bør ske med jævne mellemrum af hygiejniske grunde, men mange forældre vasker bevidst sjældnere eller skifter mellem to kluder, så genstanden ikke mister den kendte duft, som ofte er en vigtig del af den beroligende effekt.
De fleste børn slipper tilknytningen gradvist i løbet af førskolealderen, uden at det kræver en bevidst indsats fra forældrenes side. Et pres for at aflevende kluden for tidligt kan omvendt forlænge eller forstærke tilknytningen.
Nusseklud og andre overgangsobjekter
Nussekluden er blot en af flere genstande, børn kan udvikle en tilsvarende tilknytning til. Andre almindelige eksempler er en bestemt bamse, en sut eller et hjørne af en dyne, og hvilken genstand det bliver, afhænger i høj grad af tilfældigheder i barnets tidlige hverdag snarere end af genstandens egenskaber i sig selv.
Fælles for dem alle er, at de er lette for barnet selv at holde og manipulere, og at de har været til stede gentagne gange i situationer med tryghed og nærvær. Det gør, at næsten enhver blød, håndterbar genstand i princippet kan blive barnets faste følgesvend, uanset hvor bevidst forældrene har forsøgt at styre valget.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om nusseklud
Hvad er en nusseklud?
En nusseklud er et lille, blødt stykke stof, som et barn knytter sig til og bruger som tryghed, ofte i forbindelse med søvn. Barnet gnider ofte kluden mellem fingrene, mens det falder i søvn eller søger ro.
Hvorfor knytter børn sig så stærkt til en bestemt klud?
I udviklingspsykologien beskrives genstanden som et overgangsobjekt, der bærer noget af den samme trøst som forælderen. Tilknytningen bygger på gentagne, konkrete oplevelser med netop den genstand, herunder dens duft og struktur, og derfor virker en erstatning sjældent på samme måde.
Skal man købe en reservenusseklud?
Mange forældre gør det tidligt i forløbet, mens barnet endnu ikke har udviklet en stærk tilknytning til ét bestemt eksemplar. Jo længere man venter, desto sværere er det typisk at introducere en identisk erstatning, uden at barnet mærker forskel.
Hvor længe holder tilknytningen til en nusseklud?
Tilknytningen er hyppigst mellem et og fire år og aftager typisk gradvist i løbet af førskolealderen uden en bevidst indsats. Et pres for at aflevere kluden for tidligt kan omvendt forlænge eller forstærke tilknytningen.