substantiv, fælleskøn[[fodoˈsdæˀd]]-en, -er, -erne
fotostat betyder fotografisk gengivelse af en tegning, et billede eller et dokument, trykt i meget stort format.
Betydninger
fotografisk gengivelse af en tegning, et billede eller et dokument, trykt i meget stort format
Bruges om reproduktion og storformatprint
Betegnelsen dækker oprindelig en kopi fremstillet på et særligt apparat, der affotograferede originalen og gengav den direkte på fotografisk papir uden mellemliggende negativ. Fremgangsmåden gjorde det muligt at forstørre tegninger og dokumenter langt ud over den oprindelige størrelse, og det er netop det store format, der har holdt ved i ordets betydning, længe efter at selve apparatet gik af brug.
- Arkitekten fik fremstillet en fotostat af den gamle facadetegning.
- Museet viste dokumentet som en fotostat i fuld vægstørrelse.
- Fotostaterne blev arkiveret sammen med de originale bilag.
stort fotografi trykt på tapet eller folie og sat op som vægbeklædning i et rum
Bruges om boligindretning og vægdekoration
I dagligsproget bruges ordet i dag mest om et fotografi, der er forstørret så meget, at det dækker en hel væg eller en stor del af den. Motivet trykkes på baner af tapet eller selvklæbende folie, som sættes op i rækkefølge, indtil billedet står samlet. Denne betydning er ikke opstået af en bestemt teknik, men af formatet: det er størrelsen og ikke fremstillingsmåden, der gør et billede til en fotostat i moderne dansk.
- De satte en fotostat af en bøgeskov op i entreen.
- Fotostaten dækkede hele væggen bag sofaen.
- Væggen skal spartles, før fotostaten kan sættes op.
Bøjning af fotostat
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| fotostat | ubestemt ental |
| fotostaten | bestemt ental |
| fotostater | ubestemt flertal |
| fotostaterne | bestemt flertal |
Udtale
- Lydskrift
- [fodoˈsdæˀd]
- Udtales omtrent
- fo-to-stat
Oprindelse
- Kommer fra
- oprindelig varemærke, sidsteled af græsk statos
Ordet kommer af varemærket Photostat, som blev taget i brug af det amerikanske Commercial Camera Company i begyndelsen af 1900-tallet. Virksomheden skiftede siden navn til Photostat Corporation. Førsteleddet foto er det græske phos, lys, mens sidsteleddet stat går tilbage til græsk statos, der betyder stående eller anbragt. Som så mange andre varemærker gled ordet med tiden over i almensproget og betegner nu ikke længere apparatet, men resultatet.
fotostat forklaret
Fra apparat til format
Fotostaten var i udgangspunktet en maskine. Den affotograferede en tegning eller et dokument gennem et prisme og eksponerede billedet direkte på en rulle fotografisk papir, så der ikke skulle fremkaldes et negativ først. Kopien kom ud som en negativ gengivelse med hvid skrift på sort bund, og en gentagelse af processen gav en positiv kopi.
Teknikken var udbredt på tegnestuer, i arkiver og hos myndigheder, hvor store tekniske tegninger skulle mangfoldiggøres, før fotokopimaskinen og senere storformatprinteren overtog opgaven. Da apparatet forsvandt, blev ordet tilbage. Det betegner i dag et resultat, ikke en metode, og dækker derfor lige så vel et digitalt tryk som en fotografisk kopi.
Materialer og opsætning
Et vægbillede i denne størrelse trykkes typisk på et af to materialer. Papirtapet sættes op med almindelig tapetklister og skal have tid til at udbløde, mens selvklæbende folie klæbes direkte på væggen og kan flyttes lidt, mens den sættes op. Begge dele leveres i baner, fordi et samlet ark i vægstørrelse hverken kan trykkes eller håndteres.
Banerne sættes op i nummerorden og støder op mod hinanden kant mod kant, så motivet ikke forskydes. En enkelt bane, der sidder skævt i toppen, forplanter sig gennem hele billedet, og derfor loddes den første bane som regel op med en snor eller et vaterpas frem for at følge hjørnet i rummet, som sjældent er helt lodret.
Underlaget skal være jævnt og tørt. Løs maling, revner og huller aftegner sig gennem det tynde materiale og bliver tydeligere, når lyset falder på skrå ind over væggen. Et vægbillede dækker altså ikke over en dårlig væg, men fremhæver den.
Motiv, opløsning og lys
Fordi billedet forstørres kraftigt, stiller formatet krav til filen. Et fotografi, der ser skarpt ud på en skærm, kan blive synligt groft, når det trækkes op i vægstørrelse, og leverandører oplyser derfor som regel en mindste opløsning for det format, der bestilles.
Motivvalget har også en praktisk side. Landskaber og andre motiver med dybde får et lille rum til at virke større, mens kraftige mønstre og mættede farver trækker væggen tættere på. Direkte sollys blegner trykket over tid, og en væg over for et stort vindue er derfor den plads, hvor et motiv holder kortest.
Placeringen bør desuden tage højde for, hvad der senere skal stå op ad væggen. Møbler, dørkarme og stikkontakter skærer sig ind i motivet, og et ansigt eller en horisont, der rammer bag en høj reol, forsvinder. Mange vælger derfor et motiv med rolige partier nederst, hvor møblementet står, og lader det egentlige billede folde sig ud i den øverste halvdel af væggen.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om fotostat
Hvad er en fotostat?
Det er et fotografi eller et dokument gengivet i meget stort format. Ordet betegnede oprindelig en kopi fremstillet på et bestemt apparat, men bruges i dag mest om et stort fotografi, der sættes op som vægbeklædning.
Kan den sættes op på alle vægge?
Den kan sættes op på både malede og tapetserede indendørs vægge, så længe overfladen er jævn, tør og fast. Løs maling, revner og huller aftegner sig gennem materialet og bør udbedres først.
Hvad er forskellen på tapet og folie?
Papirtapet sættes op med klister og skal udbløde, før det hænger glat, mens selvklæbende folie klæbes direkte på væggen og kan justeres et stykke tid efter opsætningen. Folie er lettere at tage ned igen.
Hvorfor leveres billedet i flere dele?
Et samlet ark i vægstørrelse kan hverken trykkes eller håndteres af én person. Motivet deles derfor i baner, der sættes op i nummerorden kant mod kant, så billedet står samlet til sidst.
