Kulfilter Definition

Et kulfilter anvendes blandt andet til emhætter og støvsugere. Formålet med et kulfilter er, at det skal fjerne lugtgener, som bl.a. opstår under støvsugning eller når du laver mad i køkkenet (selvom maden næppe dufter dårligt, har de færreste nok lyst til, at madosen skal sætte sig i tøj og hår, så man også efter endt madlavning lugter af mados).

Hvordan virker det?

Et kulfilter fungerer ved at det opfanger partikler og neutraliserer lugten fra disse. Således er et kulfilter blandt andet ideelt til brug, hvis du ikke har direkte aftræk – dvs. ventilation til ydermuren – på din emhætte.

Holder det evigt?

Du bør være opmærksom på, at et kulfilter ikke holder evigt, men kræver jævnlig udskiftning, hvis du skal opretholde samme gode luftkvalitet. Hvor ofte et kulfilter skal udskiftes afhænger i høj grad af hvor meget du anvender produktet det er monteret i – hvad enten det er en emhætte, en støvsuger eller et helt tredje produkt. Desværre findes der ingen universelle retningslinjer, men de fleste vil nok føle behov for at udskifte kulfiltret ca. hvert halve år. Er du i tvivl, kan du altid gå efter lugten – hvis du pludselig oplever større lugtgener end tidligere, er det sandsynligvis fordi det er tid til at udskifte kulfiltret.

Kan man bruge et hvilket som helst kulfilter?

I de fleste produkter – fx emhætter og støvsugere – vil du være nødt til at købe et kulfilter, som er produceret til at passe til den specifikke model, idet der kan være stor forskel på størrelse og udformning. Alternativt er det også muligt at få fat i universelle kulfiltre, som du kan klippe til i størrelsen, ligesom du også kan købe kulgranulat, så du kan genopfylde dit gamle kulfilter.

Kilde: Nettoparts.dk

Du kan også læse om Biopejs her.

Dette ord tilhører ordbogskategorierne: