Slå et dansk ord op og se alle bøjningsformerne: flertal og bestemt form af navneord, nutid, datid og tillægsform af udsagnsord og gradbøjning af tillægsord.
Bøjning af lyd
substantiv (navneord) · fælleskøn
lyds er ejefald af lyd.
Flertal af lyd er lyde, i bestemt form lydene. Det hedder en lyd og lyden (fælleskøn).
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| lyd | ubestemt ental |
| lyden | bestemt ental |
| lyde | ubestemt flertal |
| lydene | bestemt flertal |
Ejefald lyds, lydens, lydes, lydenes
Som forled lyd-
Hvordan bøjes navneord?
Et navneord bøjes i tal og bestemthed: ental og flertal, ubestemt og bestemt form. Hest bøjes hesten, heste, hestene, og hus bøjes huset, huse, husene. Kønnet afgør endelsen i bestemt ental: fælleskønsord får -en (hesten), intetkønsord får -et (huset).
Hvordan bøjes udsagnsord?
Et udsagnsord bøjes i tid og form. Spise hedder spiser i nutid, spiste i datid og spist i kort tillægsform, som bruges i førnutid (har spist). Uregelmæssige verber skifter vokal: gå hedder går, gik og gået.
Hvordan bøjes tillægsord?
Et tillægsord bøjes efter det navneord, det står til, og gradbøjes. God hedder godt i intetkøn og gode i flertal og bestemt form, og gradbøjningen er uregelmæssig: god, bedre, bedst.
Hvor kommer bøjningerne fra?
Bøjningsformerne kommer fra Det Centrale Ordregister (COR1), som Dansk Sprognævn udgiver frit. Registret dækker omkring 62.000 grundord og alle deres former. Sammensatte ord, som dansk danner frit, står ikke altid i registret; de bøjes som deres sidste led.