Mølleordbog

Slå et dansk ord op og se alle bøjningsformerne: flertal og bestemt form af navneord, nutid, datid og tillægsform af udsagnsord og gradbøjning af tillægsord.

Bøjning af lyde

verbum (udsagnsord)

lydes er navnemåde, passiv og nutid, passiv af lyde.

At lyde bøjes: nutid lyder, datid lød, kort tillægsform lydt.

FormBetegnelse
lydenavnemåde (infinitiv)
lydernutid
løddatid
lydtkort tillægsform (bruges i førnutid)
lydbydeform
lydendelang tillægsform
lydesnavnemåde, passiv
lydesnutid, passiv
lydttillægsform, fælleskøn
lydttillægsform, intetkøn
lydtetillægsform, bestemt
lydtetillægsform, flertal

Bøjning af lyd

substantiv (navneord) · fælleskøn

lydes er ejefald af lyd.

Flertal af lyd er lyde, i bestemt form lydene. Det hedder en lyd og lyden (fælleskøn).

FormBetegnelse
lydubestemt ental
lydenbestemt ental
lydeubestemt flertal
lydenebestemt flertal

Ejefald lyds, lydens, lydes, lydenes

Som forled lyd-

Bøjning af lyde

substantiv (navneord) · fælleskøn

lydes er ejefald af lyde.

Flertal af lyde er lyder, i bestemt form lyderne. Det hedder en lyde og lyden (fælleskøn).

FormBetegnelse
lydeubestemt ental
lydenbestemt ental
lyderubestemt flertal
lydernebestemt flertal

Ejefald lydes, lydens, lyders, lydernes

Hvordan bøjes navneord?

Et navneord bøjes i tal og bestemthed: ental og flertal, ubestemt og bestemt form. Hest bøjes hesten, heste, hestene, og hus bøjes huset, huse, husene. Kønnet afgør endelsen i bestemt ental: fælleskønsord får -en (hesten), intetkønsord får -et (huset).

Hvordan bøjes udsagnsord?

Et udsagnsord bøjes i tid og form. Spise hedder spiser i nutid, spiste i datid og spist i kort tillægsform, som bruges i førnutid (har spist). Uregelmæssige verber skifter vokal: gå hedder går, gik og gået.

Hvordan bøjes tillægsord?

Et tillægsord bøjes efter det navneord, det står til, og gradbøjes. God hedder godt i intetkøn og gode i flertal og bestemt form, og gradbøjningen er uregelmæssig: god, bedre, bedst.

Hvor kommer bøjningerne fra?

Bøjningsformerne kommer fra Det Centrale Ordregister (COR1), som Dansk Sprognævn udgiver frit. Registret dækker omkring 62.000 grundord og alle deres former. Sammensatte ord, som dansk danner frit, står ikke altid i registret; de bøjes som deres sidste led.