substantiv, fælleskøn[vi-sko-se]-n
viskose betyder kunstigt fremstillet tekstilfiber, hvor cellulose fra træmasse omdannes kemisk og spindes til nye tråde.
Betydninger
kunstigt fremstillet tekstilfiber, hvor cellulose fra træmasse omdannes kemisk og spindes til nye tråde
Bruges om tekstiler, beklædning og boligtekstiler
Fiberen er hverken et naturmateriale eller en syntetisk fiber, men en tredje ting: en regenereret fiber. Råstoffet er plantecellulose, oftest fra bøg, gran, eukalyptus eller bambus, men plantens egen struktur er borte i den færdige tråd. Det er den billigste og mest udbredte af de regenererede cellulosefibre, og den bruges både alene og blandet med bomuld, uld, polyester og elastan. Ordet dækker desuden den tyktflydende opløsning, cellulosen passerer igennem undervejs i fremstillingen.
- Blusen er syet i viskose og hænger blødt om kroppen.
- Viskosen krøller let og mister det meste af sin styrke, når den er våd.
- På mærket i strømpen står der viskose, selvom pakken taler om bambus.
Bøjning af viskose
| Form | Betegnelse |
|---|---|
| viskose | ubestemt ental |
| viskosen | bestemt ental |
Udtale
- Udtales omtrent
- vi-sko-se
Oprindelse
- Kommer fra
- latin viscosus, klæbrig, af viscum, mistelten og fuglelim
- Kendt fra
- processen patenteret i England i 1892
Navnet blev givet til den sejtflydende, orangebrune opløsning, cellulosen føres over i, før den spindes: den er klæbrig som lim. Ordet er dannet til latin viscosus af viscum, der betegner mistelten og den fuglelim, man kogte af plantens bær. På dansk hed stoffet længe kunstsilke, og handelsnavnet rayon var almindeligt op gennem 1900-tallet. Begge betegnelser er i dag afløst af viskose, som også er det navn, EU's tekstilmærkning kræver på selve mærket.
viskose forklaret
Sådan fremstilles fiberen
Træcellulose leveres i plader, der lægges i blød i natriumhydroxid. Massen presses, rives og modnes til alkalicellulose og behandles derefter med svovlkulstof, som binder sig til cellulosen og danner cellulosexanthogenat. Forbindelsen kan opløses i fortyndet lud, og resultatet er den tyktflydende masse, fiberen har navn efter.
Massen filtreres, afluftes og presses gennem hullerne i en spindedyse ned i et surt bad af svovlsyre med natrium- og zinksulfat. Syren spalter xanthogenatet, cellulosen falder ud som fast tråd, og trådene strækkes, vaskes, afsvovles og tørres. Processen blev patenteret af de britiske kemikere Cross, Bevan og Beadle i 1892 og sat i industriel drift i begyndelsen af 1900-tallet.
Egenskaber og forbehold
Fiberen optager omkring 15 procent fugt mod bomuldens 7 til 8 procent og føles derfor kølig og svedabsorberende. Overfladen er glat med naturlig glans, som ofte dæmpes med mattemiddel, og stoffet falder blødt, hvilket er grunden til, at det bruges så meget til bluser, kjoler og for.
Prisen er svaghed i våd tilstand. En viskosetråd taber omkring halvdelen af sin styrke, når den bliver våd, og stoffet krøller og krymper let. Derfor tåler tøjet sjældent hård centrifugering eller tørretumbler, og mange stykker tøj er mærket til håndvask eller skånevask ved lav temperatur. Varianten modal er en viskosekvalitet, der er efterbehandlet til højere vådstyrke og bedre formstabilitet.
Kemien uden for fabrikken
Svovlkulstof er det ømme punkt. Stoffet er flygtigt og sundhedsskadeligt ved længere tids påvirkning, og en del af det slipper ud som luftforurening eller ender i spildevandet sammen med svovlbrinte, hvis anlægget ikke renser. Netop dét er baggrunden for, at lyocell blev udviklet: dér opløses cellulosen i et opløsningsmiddel, der genindvindes i et lukket kredsløb, i stedet for at blive omdannet kemisk.
Til gengæld er viskose ikke en syntetisk fiber. Råstoffet er fornybart plantemateriale og ikke råolie, som det er tilfældet med polyester, og den færdige tråd er ren cellulose, der nedbrydes i naturen. Miljøregnskabet afhænger derfor mere af fabrikken og skovdriften end af selve fibertypen.
Bambus, træ og navnet på mærket
Cellulose er cellulose, uanset hvilken plante den kommer fra, og derfor kan bambus køres gennem samme proces som bøg og gran. Det er forklaringen på, at bambusstrømper og bambussengetøj i praksis næsten altid er viskose. Bambus er ikke et godkendt fibernavn i EU's tekstilmærkning, så fiberindholdet skal angives som viskose, mens ordet bambus hører hjemme i produktnavnet.
Skal man sammenligne to bluser, siger fiberindholdet på mærket derfor mere end forsiden af pakken. Står der viskose, ved man, at tråden er regenereret cellulose, men ikke hvilken plante den kom fra, og heller ikke hvordan fabrikken håndterede sit svovl.
Beslægtede ord
Ofte stillede spørgsmål om viskose
Hvad er viskose?
Det er en regenereret cellulosefiber. Træmasse omdannes kemisk til en tyktflydende opløsning, som presses gennem en spindedyse ned i et surt bad, hvor cellulosen falder ud igen som færdig tråd.
Er viskose et naturmateriale?
Hverken helt eller slet ikke. Råstoffet er plantecellulose, men fiberen findes ikke i naturen og skal fremstilles kemisk. Den regnes derfor som en regenereret fiber, en mellemkategori mellem naturfibre som bomuld og syntetiske fibre som polyester.
Hvad er forskellen på viskose og lyocell?
Begge er cellulose fra træmasse. Viskose kræver natriumhydroxid og svovlkulstof, som omdanner cellulosen til en mellemforbindelse, mens lyocell opløser den direkte i et opløsningsmiddel, der genbruges. Lyocell er også stærkere, når stoffet er vådt.
Hvordan vaskes viskose?
Vask køligt på skåneprogram og undgå hård centrifugering, for tråden er svag i våd tilstand. Tørretumbler frarådes, fordi stoffet krymper. Tøjet hænges eller lægges fladt til tørre og stryges på lav varme, mens det stadig er let fugtigt.
